Neurofeedback/EEG-træning er hjernetræning som bruges til behandling af ADHD og diagnoser som OCD og autismespektrumforstyrrelser. Institut for hjernetræning tilbyder tilrettelagt QEEG-målinger.

Det er den mest effektive metode der findes til at træne op og styrke selektiv og vedvarende opmærksomhed, korttids- og arbejdshukommelse samt kognition, indlæring og sociale færdigheder. Derudover styrker man hjernens hæmningsmekanismer og reducerer impulsivitet, hyperaktivitet, motorisk uro, indlæringsvanskeligheder og affektudbrud.

Neurofeedback-træning er så effektivt at American Academy of Pediatrics  i 2012 anerkendte metoden som den videnskabelige mest effektive behandling for symptomer ved ADHD, ligestillet med medicin. Et norsk-dansk studie fra 2012 i samarbejde med Haukeland sygehus i Bergen kom også frem til samme resultat. Også flere andre studier har vist det samme.

Træningsforløbet for personer med ADHD, OCD, autisme eller Asperger

Barnet sidder foran en computerskærm med en eller to aktive elektroder på hovedet som måler hjernens elektriske aktivitet. Barnet bliver guidet gennem hele sessionen. For at træningen skal blive så motiverende som muligt, må barnet selv vælge animationerne eller filmen, som bliver vist på skærmen til træningen.

Når barnet er roligt og koncentreret, belønnes det med animationer i bevægelse på skærmen eller en DVD. Bliver barnet derimod uroligt, rastløs, falder i staver og mister koncentrationen, standser animationerne eller skærmen der viser filmen bliver sort.
Det er også muligt at medbringe egne dvd'er som kan bruges som feedback. Gennemsnitlig skal et barn have mellem 30-40 træningssessioner á 1 time, og træne to gange om ugen.

Tilpasset forløb for ADHD, OCD, autisme eller Asperger

Træningsforløbet tilpasses den enkelte klient på baggrund af en QEEG-måling og samtale med forældrene om hvilke symptomer der er de vigtigste at fokusere på. 

Gennem en analyse af QEEG-målingen ved hjælp af Loreta-databasen (som omdanner brainmappet til MRI-billeder) finder man forbindelsen mellem de symptomer der ønskes at fokusere på og de relevante elektrodeplaceringer og frekvenser skal hæmmes eller øges.

Dermed kan man lave en træningsprotokol som er så præcis som mulig. 
Ved at sammenligne QEEG-målingerne før og efter træning, får vi også en objektiv dokumentation på fremgang.

Tidligere metoder for ADHD, OCD, autisme eller Asperger

Inden man inden for neurofeedback-området benyttede brainmapping/QEEG-målinger benyttede man standard træningsprotokoller (beta-træning og SMR-træning). Hvor beta-træningen blev benyttet til at træne op arousalniveauet, mens SMR-træningen blev benyttet til at træne med den motoriske arousal. Se nedenfor. 

Men QEEG-målinger viser at det er meget mere kompliceret, derfor vil disse to måder at træne på variere meget fra person til person og næsten aldrig vil en klassisk træningsprotokol benyttes, uden at der justeres på frekvenser og elektrodeplaceringer.
 

1

Hvorfor vælge neurofeedback til ADHD, OCD, autisme eller Asperger

I modsætning til medicin som kun behandler symptomerne, stimulerer neurofeedback en naturlig udvikling, styrker de neurale forbindelser i hjernen, skaber nye nerveforbindelser og neurale kredsløb, samt op- og nedregulerer det sympatiske- og parasympatiske nervesystem. 

Det vil sige at man ved neurofeedback går ind og styrker og regulerer de defekter som ligger til grund for symptomerne. Derfor vil de resultater man opnår med neurofeedback være permanente.​

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores arbejde eller ønsker du at høre mere om hvordan neurofeedback hjælper personer med ADHC, OCD eller autismespektrumforstyrrelser? Du kan kontakte Institut for Hjernetræning ved at ringe på telefon 27 29 11 12 eller sende en mail til kontakt@hjernetraening.dk.

Eksempel på træningsforløb for dreng med OCD

Nedenfor ses brainmaps af en dreng med OCD før og efter 30 træningssessioner. De første brainmaps viser de absolutte værdier (mængden af hjerne-aktivitet) sammenlignet med en normativ EEG-database. Den grønne farve står for det normale, de blå farver for for lav hjerneaktivitet, mens den gule og røde farve står for for meget hjernaktivitet. Inden træningsforløbet ligger EEGet generelt for lavt, hvilket ses af den blå farve.

Efter 30 træningssessioner ligger EEGet inden for det normale, (den gule og røde aktivitet i panden på første billede kommer af øjenbevægelser og har ikke noget med hjernen at gøre)

De nederste brainmapa viser fordelingen af coherensen. Coherensen viser hvordan de forskellige områder i hjernen kommunikerer. De røde streger betyder for høj coherens og de blå streger betyder for lav coherense. Normalt skal der ikke være hverken røde eller blå streger. Brainmappet inden træningsforløbet er præget af for høj eller for lav coherens. I brainmappet efter træningsforløbet har coherensen normaliseret sig.

1

De absolutte værdier inden træningsforløbet

1

De absolutte værdier efter 30 neurofeedback-sessioner

2

Coherencen inden træningsforløbet

1

De absolutte værdier efter 30 neurofeedback-sessioner

Forskning og AD/HD

Litteraturliste

Alegria AA, Wulff M, Brinson H, Barker GJ, Norman LJ, Brandeis D, Stahl D, David AS, Taylor E, Giampietro V, Rubia K. Real-time fMRI neurofeedback in adolescents with attention deficit hyperactivity disorder. Hum Brain Mapp. 2017 Jun;38(6):3190-3209.

Alhambra, M. A., Fowler, T. P., & Alhambra, A. A. (1995). EEG biofeedback: A new treatment option for ADD/ADHD. Journal of Neurotherapy, 1(2), 39–43.

Arns, M. (2012). EEG-based personalized medicine in ADHD: Individual alpha peak frequency as an endophenotype associated with nonresponse. Journal of Neurotherapy.

Arns, M., Conners, C. K., Kraemer, H.C. (2013). A decade of EEG theta/beta ratio research in ADHD: a meta-analysis. Journal of Attention Disorders, 17(5), 374-383. doi: 10.1177/1087054712460087

Arns, M, de Ridder, S, Strehl, U, Breteler, M, & Coenen, A. (2009). Efficacy of neurofeedback treatment in ADHD: The effects on inattention, impulsivity and hyperactivity: A meta-analysis. Clinical EEG and Neuroscience, 40(3) 180–189.

Arns, M, Feddema, I, & Kenemans, J. (2014) Differential effects of Theta/Beta and SMR neurofeedback in ADHD on sleep onset latency. Frontiers in Human Neuroscience 8:1019. doi:10.3389/fnhum.2014.01019

Barabasz, A., & Barabasz, M. (1996). Neurotherapy and alert hypnosis in the treatment of attention deficit disorder. Chapter in S. J. Lynn, I. Kirsch, & J. W. Rhue (Eds.), Casebook of Clinical Hypnosis. Washington, D.C.: American Psychological Association Press, 271–292.

Barabasz, A., & Barabasz, M. (2000). Treating AD/HD with hypnosis and neurotherapy. Child Study Journal, 30(1), 25–42.

Beauregard, M., & Levesque, J. (2006). Functional magnetic resonance imaging investigation of the effects of neurofeedback training on the neural bases of selective attention and response inhibition in children with attention-deficit/hyperactivity disorder. Applied Psychophysiology & Biofeedback, 31(1), 3–20.

Becerra J, Fernndez T, Harmony T, Caballero MI, Garcia F, Fernandez-Bouzas A, Santiago-Rodriguez E, Prado-Alcalá RA. (2006) “Follow-up study of Learning Disabled children treated with Neurofeedback or placebo.” Clinical EEG & Neuroscience, 37 (3), 198–203.

Bhayee S, Tomaszewski P, Lee DH, Moffat G, Pino L, Moreno S, Farb NA. Attentional and affective consequences of technology supported mindfulness training: a randomised, active control, efficacy trial. BMC Psychol. 2016 Nov 29;4(1):60.

Bink, M., Nieuwenhuizen, C., Popma, A., Bongers, I., Boxtel, G. (2015). Behavioral effects of neurofeedback in adolescents with ADHD: a randomized controlled trial. European Child & Adolescent Psychiatry, 24(9), 1035-1048. doi: 10.1007/s00787-014-0655-3

Boyd, W. D., & Campbell, S. E. (1998). EEG biofeedback in the schools: The use of EEG biofeedback to treat ADHD in a school setting. Journal of Neurotherapy, 2(4), 65–71.

Breteler, M. H. M., Arns, M., Peters, S., Giepmans, I., & Verhoeven, L. (2010). Improvements in spelling after QEEG-based neurofeedback in dyslexia: A randomized controlled treatment study. Applied Psychophysiology & Biofeedback, 35(1), 5–11.

Breteler, R., Pesch, W., Nadorp, M. (2012) Neurofeedback in residential children and adolescents with mild mental retardation and ADHD behavior. Journal of Neurotherapy.

Carmody, D. P., Radvanski, D. C., Wadhwani, S., Sabo, J. J., & Vergara, L. (2001). EEG biofeedback training and attention-deficit/hyperactivity disorder in an elementary school setting. Journal of Neurotherapy, 4(3), 5–27.

Carter, J. L., & Russell, H. L. (1991). Changes in verbal performance IQ discrepancy scores after left hemisphere frequency control training: A pilot report. American Journal of Clinical Biofeedback, 4(1), 66–67

Coben, R., Wright, E. K., Decker, S. L., Morgan, T. (2015). The Impact of Coherence Neurofeedback on Reading Delays in Learning Disabled Children: A Randomized Controlled Study. NeuroRegulation 2(4), 158-178.

Cunningham, M., & Murphy, P. (1981). The effects of bilateral EEG biofeedback on verbal, visuospatial and creative skills in LD male adolescents. Journal of Learning Disabilities, 14(4), 204–208.

Drechsler R, Straub M, Doehnert M, Heinrich H, Steinhausen H, Brandeis D. (2007). Controlled evaluation of a neurofeedback training of slow cortical potentials in children with ADHD. Behavioral & Brain Functions, 3, 35.

Dupuy, E. F., & Clarke, A.(2012). EEG activity in females with attention-deficit/ hyperactivity disorder.

Duric NS, Assmus J, Gundersen D, Duric Golos A, Elgen IB. Multimodal treatment in children and adolescents with attention-deficit/hyperactivity disorder: a 6-month follow-up. Nord J Psychiatry. 2017 Jul;71(5):386-394. doi: 10.1080/08039488.2017.1305446. Epub 2017 Mar 27.

Egner, T., & Gruzelier, J. H. (2001). Learned self-regulation of EEG frequency Components affects attention and event-related brain potentials in humans. NeuroReport, 12, 4155–4159.

Egner, T., & Gruzelier, J. H. (2004). EEG biofeedback of low beta band components: Frequency-specific effects on variables of attention and event-related brain potentials. Clinical Neurophysiology, 115, 131–139.

Escolano, C., Navarro-Gil, M., Garcia-Campayo, J., Congedo, M., Minguez, J. (2014). The effects of individual upper alpha neurofeedback in ADHD: an open-label pilot study. Applied Psychophysiology & Biofeedback, 39(3-4), 193-202. doi: 10.1007/s10484-014-9257-6

Eugene, A. L., Arns, M., Conners, K. deBeus, R., Hirshberg, L., Kerson, C. … Monastra, V. (2013). A proposed multisite double-blind randomized clinical trial of neurofeedback for ADHD: need, rationale, and strategy. Journal of Attention Disorders, 17(5), 420–436. doi: 10.1177/1087054713482580

Eugene, A. L., Lofthouse, N., Hersch, S., Pan, X., Hurt, E., Bates, B., … Grantier, C. (2013). EEG neurofeedback for ADHD: double-blind sham-controlled randomized pilot feasibility trial. Journal of Attention Disorders, 17(5), 410–419. doi: 10.1177/1087054712446173

Fehmi, L. G. (2007). Multichannel EEG phase synchrony training and verbally guided attention training for disorders of attention. Chapter in J. R. Evans (Ed.), Handbook of Neurofeedback. Binghampton, NY: Haworth Medical Press, 301–319.

Fehmi, L. G. (1978). EEG biofeedback, multichannel synchrony training, and attention. Chapter in A. A. Sugarman & R. E. Tarter (Eds.), Expanding Dimensions of Consciousness. New York: Springer.

Fehmi, L. G., & Selzer, F. A. (1980). Biofeedback and attention training. Chapter in S. Boorstein (Ed.), Transpersonal Psychotherapy. Palo Alto: Science and Behavior Books.

Fernandez, T., Herrera, W., Harmony, T., Diaz-Comas, L., Santiago, E., Sanchez, L., Bosch, J., Fernandez-Bouzas, A., Otero, G., Ricardo-Garcell, J., Barraza, C., Aubert, E., Galan, L., & Valdes, P. (2003). EEG and behavioral changes following neurofeedback treatment in learning disabled children. Clinical Electroencephalography, 34(3), 145–150.

Fleischman, M. J., & Othmer, S. (2005). Case study: Improvements in IQ score and maintenance of gains following EEG biofeedback with mildly developmentally delayed twins. Journal of Neurotherapy, 9(4), 35–46.

Foks, M. (2005). Neurofeedback training as an educational intervention in a school setting: How the regulation of arousal states can lead to improved attention and behaviour in children with special needs. Educational & Child Psychology, 22(3), 6777.

Fox, D. J., Tharp, D. F., & Fox, L. C. (2005). Neurofeedback: An alternative and efficacious treatment for attention deficit hyperactivity disorder. Applied Psychophysiology & Biofeedback, 30(4), 365–274.

Fritson, K. K., Wadkins, T. A., Gerdes, P., & Hof, D. (2007). The impact of neurotherapy on college students’ cognitive abilities and emotions. Journal of Neurotherapy, 11(4), 1–9.

Fuchs, T., Birbaumer, N., Lutzenberger, W., Gruzelier, J. H., & Kaiser, J. (2003). Neurofeedback treatment for attention deficit/hyperactivity disorder in children: A comparison with methylphenidate. Applied Psychophysiology and Biofeedback, 28, 112.

Gani C., Birbaumer N. & Strehl U.(2008). Long term effects after feedback of slow cortical potentials and of theta-beta amplitudes in children with attention-deficit/hyperactivity disorder(ADHD). International Journal of Bioelectromagnetism, 10(4), 209–232.

Geladé K, Janssen TW, Bink M, van Mourik R, Maras A, Oosterlaan J. Behavioral Effects of Neurofeedback Compared to Stimulants and Physical Activity in Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: A Randomized Controlled Trial. J Clin Psychiatry. 2016 Oct;77(10):e1270-e1277. doi: 10.4088/JCP.15m10149.

González-Castro, P., Cueli, M., Rodríguez, C., García, T., Álvarez, L. (2016). Efficacy of

neurofeedback versus pharmacological support in subjects with ADHD. Applied Psychophysiology & Biofeedback, 41(1),17-25. doi: 10.1007/s10484-015-9299-4

Gross, E., El-Baz-Ayman A, S., Sokhadze, G, E. (2012). Induced EEG gamma oscillation alignment improves differentiation between autism and ADHD group responses in a facial categorization task. Journal of Neurotherapy.

Hansen, L. M., Trudeau, D., & Grace, L. (1996). Neurotherapy and drug therapy in combination for adult ADHD, personality disorder, and seizure. Journal of Neurotherapy, 2(1), 6–14.

Heinrich, H., Gelvensleben, H, & Strehl, U. (2007). Annotation: Neurofeedback- train your brain to train behavior. Journal of Child Psychology & Psychiatry, 48(1), 3-16.

Heywood, C., Beale, I. (2003). EEG biofeedback vs. placebo treatment for attention

deficit/hyperactivity disorder: A pilot study. Journal of Attention, 7(1), 43-55. doi: 10.1177/108705470300700105

Hirshberg, L. M. (2007). Place of electroencephalographic biofeedback for attention-deficit/hyperactivity disorder. Expert Review of Neurotherapeutics, 7(4), 315–319.

Hodgson, K., Hutchinson, A. D., Denson, L. (2012). Nonpharmacological treatments for

ADHD: a meta-analytic review. Journal of Attention Disorders, 18(4), 275-282. doi: 10.1177/1087054712444732

Hong, C., Lee, I. (2012). Effects of neurofeedback training on attention in children with intellectual disability. Journal of Neurotherapy

Jackson, G. M., & Eberly, D. A. (1982). Facilitation of performance on an arithmetic task as a result of the application of a biofeedback procedure to suppress alpha wave activity. Biofeedback & Self-Regulation, 7(2), 211–221.

Jacobs, E. H. (2005). Neurofeedback treatment of two children with learning, attention, mood, social, and developmental deficits. Journal of Neurotherapy, 9(4), 55–70.

Janssen TWP, Bink M, Weeda WD, Geladé K, van Mourik R, Maras A, Oosterlaan J. Learning curves of theta/beta neurofeedback in children with ADHD. Eur Child Adolesc Psychiatry. 2017 May;26(5):573-582. doi: 10.1007/s00787-016-0920-8. Epub 2016 Nov 19.

Kaiser, D. A., & Othmer, S. (2000). Effect of Neurofeedback on variables of attention in a large multi-center trial. Journal of Neurotherapy, 4(1), 5–15.

Kirk, L. (2007). Neurofeedback protocols for subtypes of attention deficit/hyperactivity disorder. Chapter in J. R. Evans (Ed.), Handbook of Neurofeedback. Binghampton, NY: Haworth Medical Press, 267–299.

Kotwal, D. B., Burns, W. J., & Montgomery, D. D. (1996). Computer-assisted cognitive training for ADHD: A case study. Behavior Modification, 20(1), 85–96.

Kropotov, J. D., Grin-Yatsenko, V. A., Ponomarev, V. A., Chutko, L. S., Yakovenko, E. A., & Nikishena, I. S. (2007). Changes in EEG spectograms, event-related potentials and event-related desynchronization induced by relative beta training in ADHD children. Journal of Neurotherapy, 11(2), 3–11.

Kropotov, J. D., Grin-Yatsenko, V. A., Ponomarev, V. A., Chutko, L. S., Yakovenko, E. A., Nildshena, I. S. (2005). ERPs correlates of EEG relative beta training in ADHD children. International Journal of Psychophysiology, 55(1), 23–34.

Kwon, H., Cho, J., Lee, E. (2009). EEG asymmetry analysis of the left and right brain activities during simple versus complex arithmetic learning. Journal of Neurotherapy, 13(2), 109–116.

La Marca, J. P., O’Connor, R. E. (2016). Neurofeedback as an Intervention to Improve Reading Achieement in Students with Attention Deficit Hyperactivity Disorder, Inattentive Subtype. NeuroRegulation 3(2), 55-77.

Lee EJ, Jung CH. Additive effects of neurofeedback on the treatment of ADHD: A randomized controlled study. Asian J Psychiatr. 2017 Feb;25:16-21. doi: 10.1016/j.ajp.2016.09.002. Epub 2016 Sep 30.

Leins, U., Goth, G., Hinterberger, T., Klinger, C., Rumpf, N., & Strehl, U. (2007). Neurofeedback for children with ADHD: A comparison of SCP and theta/beta protocols. Applied Psychophysiology & Biofeedback, 32(2), 73–88.

Levesque, J., Beauregard, M., & Mensour, B. (2006). Effect of neurofeedback training on the neural substrates of selective attention in children with attention–deficit/hyperactivity disorder: a functional magnetic resonance imaging study. Neuroscience Letters, 394(3), 216–221.

Linden, M., Habib, T., & Radojevic, V. (1996). A controlled study of the effects of EEG biofeedback on cognition and behavior of children with attention deficit disorder and learning disabilities. Biofeedback & Self-Regulation, 21(1), 35–49.

Lofthouse, N., Eugene, A.L., Hersch, S., Hurt, E., DeBeus, R. (2012). A review of

neurofeedback treatment for pediatric ADHD. Journal of Attention Disorders, 16(5), 351–372. doi: 10.1177/1087054711427530

Loo, S., & Barkley, R. (2005). Clinical utility of EEG in attention deficit hyperactivity disorder. Applied Neuropsychology, 12(2), 64–76.

Lubar, J. F. (1985). EEG biofeedback and learning disabilities. Theory into Practice, 26, 106–111

Lubar, J. F. (1995). Neurofeedback for the management of attention-deficit/hyperactivity disorders. Chapter in M. S. Schwartz (Ed.), Biofeedback: A Practitioner’s Guide. New York, Guilford, 493–522.

Lubar, J. F. (2003). Neurofeedback for the management of attention-deficit / hyperactivity disorders. Chapter in M. S. Schwartz & F. Andrasik (Eds.), Biofeedback: A Practitioner’s Guide (Third Edition New York, Guilford), 409–437.

Lubar, J. O., & Lubar, J. F. (1984). Electroencephalographic biofeedback of SMR and beta for treatment of attention deficit disorders in a clinical setting. Biofeedback & Self-Regulation, 9, 1–23.

Lubar, J. F., & Shouse, M. N. (1976). EEG and behavioral changes in a hyperactive child concurrent with training of the sensorimotor rhythm (SMR): A preliminary report. Biofeedback & Self-Regulation, 1(3), 293–306.

Lubar, J. F., & Shouse, M. N. (1977). Use of biofeedback in the treatment of seizure disorders and hyperactivity. Advances in Clinical Child Psychology, 1, 204–251.

Lubar, J. F., Swartwood, M. O., Swartwood, J. N., & O’Donnell, P. H. (1995). Evaluation of the effectiveness of EEG neurofeedback training for ADHD in a clinical setting as measured by changes in T.O.V.A., scores, behavioral ratings, and WISC-R performance. Biofeedback & Self-Regulation, 20(1), 83–99.

Lutzenberger W, Elbert T, Rockstroh B, Birbaumer N. (1982) Biofeedback produced slow brain potentials and task performance. Biological Psychology, 14, 99–111.

Malyutina, S. den Ouden, D.B. (2015). High-Definition tDCS of Noun and Verb Retrieval in Naming and Lexical Decision. NeuroRegulation 2(3), 111-125.

Mayer, K., Wyckoff, S. N. (2012). Neurofeedback for adult attention-deficit/hyperactivity disorder: Investigation of slow cortical potential neurofeedback-Preliminary results. Journal of Neurotherapy

McKnight, J. T., & Fehmi, L. G. (2001). Attention and neurofeedback synchrony training: Clinical results and their significance. Journal of Neurotherapy, 5(1–2), 45–62.

Mohagheghi A, Amiri S, Moghaddasi Bonab N, Chalabianloo G, Noorazar SG,

Tabatabaei SM, Farhang S. A Randomized Trial of Comparing the Efficacy of Two Neurofeedback Protocols for Treatment of Clinical and Cognitive Symptoms of ADHD: Theta Suppression/Beta Enhancement and Theta Suppression/Alpha Enhancement. Biomed Res Int. 2017;2017:3513281. doi: 10.1155/2017/3513281. Epub 2017 Feb 9.

Monastra, V. J., (2005). Electroencephalographic biofeedback (neurotherapy) as a treatment for attention deficit hyperactivity disorder: Rationale and empirical foundation. Child & Adolescent Psychiatric Clinics of North America, 14(1), 55–82.

Monastra, V. J., Lynn, S., Linden, M., Lubar, J. F., Gruzelier, J., & LaVaque, T. J. (2005). Electroencephalographic biofeedback in the treatment of attention-deficit/hyperactivity disorder. Applied Psychophysiology & Biofeedback, 30(2), 95–114.

Monastra, V. J., Monastra, D. M., & George, S. (2002). The effects of stimulant therapy, EEG biofeedback, and parenting style on the primary symptoms of attentiondeficit/hyperactivity disorder. Applied Psychophysiology & Biofeedback, 27(4), 231–249.

Moghanloo, M., Aguilar Vafaie, M. E., Rostami, R., & Farahani, H. (2014). Determination of the Effects of Neurofeedback Training in the Neuropsychological Rehabilitation in Inattentive and Combined Subtypes of Attention Deficit/Hyperativity Disorder. Journal of NeuroRegulation, 1(2), 131-150.

Mulholland, T. Goodman, D., & Boudrot, R. (1983). Attention and regulation of EEG alpha-attenuation responses. Biofeedback & Self-Regulation, 8(4), 585–600.

Nash, J. K. (2000). Treatment of attention-deficit hyperactivity disorder with neurotherapy. Clinical Electroencephalography, 31(1), 30–37.

Norris, S. L., Lee, C-T., Burshteyn, D., & Cea-Aravena, J. (2001). The effects of performance enhancement training on hypertension, human attention, stress, and brain wave patterns: A case study. Journal of Neurotherapy, 4(3), 29–44.

Norris, S. L., Lee, C., Cea, J., & Burshteyn, D. (1998). Performance enhancement training effects on attention: A case study. Journal of Neurotherapy, 3(1), 19–25.

Orlando, P. C., & Rivera, R. O. (2004). Neurofeedback for elementary students with identified learning problems. Journal of Neurotherapy, 8(2), 5–19.

Othmer, S., Othmer, S. F., & Kaiser, D. A. (1999). EEG biofeedback: Training for AD/HD and related disruptive behavior disorders. Chapter in J. A. Incorvaia & B. F. Mark-Goldstein, & D. Tessmer (Eds.), Understanding, Diagnosing, & Treating AD/HD in Children and Adolescents. New York: Aronson, 235–297

Patrick, G. J. (1996). Improved neuronal regulation in ADHD: An application of 15 sessions of photic-driven EEG neurotherapy. Journal of Neurotherapy, 1(4), 27–36.

Perreau-Linck, E., Lessard, N., Lévesque, J., Beauregard, M. (2010). Effects of neurofeedback training on inhibitory capacities in ADHD children: A single-blind, randomized, placebo-controlled study. Journal of Neurotherapy, 14(3), 229–242.

Pigott, E. H., Bodenhamer-Davis, E., Davis, E. (2013). Ending the evidentiary & insurance reimbursement bias against neurofeedback to treat ADHD: It will take clinician action in addition to the compelling science. Journal of Neurotherapy

Pigott, E. H. & Cannon, R. (2014). Neurofeedback is the Best Available First-Line

Treatment for ADHD: What is the Evidence for this Claim?. Journal of NeuroRegulation, 1(1), 4-23.

Pigott, E. H. & Cannon, R. (2014). Neurofeedback Requires Better Evidence of Efficacy Before It Should Be Considered a Legitimate Treatment for ADHD: What is the Evidence for this Claim?. Journal of NeuroRegulation, 1(1), 25-45.

Pratt, R. R., Abel, H., & Skidmore, J. (1995). The effects of neurofeedback training with background music on EEG patterns of ADD and ADHD children. International Journal of Arts Medicine, 4(1), 24–31.

Pulvermuller, F., Mohr, B., Schleichert, H., & Veit, R. (2000). Operant conditioning of left-hemispheric slow cortical potentials and its effect on word processing. Biological Psychology, 53, 177–215.

Putman, J. A., Othmer, S. F., Othmer, S., & Pollock, V. E. (2005). TOVA results following interhemispheric bipolar EEG training. Journal of Neurotherapy, 9(1), 37–52.

Rasey, H. W., Lubar, J. E., McIntyre, A., Zoffuto, A. C., & Abbott, P. L. (1996). EEG biofeedback for the enhancement of attentional processing in normal college students. Journal of Neurotherapy, 1(3), 15–21.

Rockstroh, B., Elbert, T., Lutzenberger, W., & Birbaumer, N. (1990). Biofeedback: Evaluation and therapy in children with attentional dysfunction. Chapter in A. Rothenberger (Ed.), Brain and Behaviour in Child Psychiatry. Berlin: Springer Verlag, 345–357.

Ros T, Baars BJ, Lanius RA, & Vuilleumier P. (2014), Tuning pathological brain oscillations with neurofeedback: A systems neuroscience framework. Frontiers in Human Neuroscience 8(1008).

Rossiter, T. R. (2004). The effectiveness of neurofeedback and stimulant drugs in treating AD/HD: Part I. Review of methodological issues. Applied Psychophysiology & Biofeedback, 29(2), 135–140.

Rossiter, T. R. (2005). The effectiveness of neurofeedback and stimulant drugs in treating AD/HD: Part II. Replication. Applied Psychophysiology & Biofeedback, 29(4), 233–243.

Rossiter, T. (2002). Neurofeedback for AD/HD: A ratio feedback case study. Journal of Neurotherapy, 6(3), 9–35.

Rossiter, T. R. (1998). Patient directed neurofeedback for ADHD. Journal of Neurotherapy, 2(4), 54–63.

Rossiter, T. R., & La Vaque, T. J. (1995). A comparison of EEG biofeedback and psychostimulants in treating attention deficit/hyperactivity disorders. Journal of Neurotherapy, 1(1), 48–59.

Russell, H. L., & Carter, J. L. (1997). EEG driven audio-visual stimulation unit for enhancing cognitive abilities of learning disordered boys: Final report. Washington, D.C.: U.S. Department of Education (SBIR), Contract number RA94130002.

Russell-Chapin, L., Kemmerly, T., Wen-Ching, L., (2013). The effects of neurofeedback in the default mode network: pilot study results of medicated children with ADHD. Journal of Neurotherapy

Scheinbaum, S., Zecker, S., Newton, C. J., & Rosenfeld, P. (1995 ). A controlled study of EEG biofeedback as a treatment for attention-deficit disorders. In Proceedings of the 26th Annual Meeting of the Association for Applied Psychophysiology and Biofeedback, 131–134.

Sheer, D. E. (1975). Biofeedback training of 40-Hz EEG and behavior. Chapter in N. Burch & H. I. Altshuler (Eds.), Behavior and Brain Electrical Activity. New York: Plenum.

Sheer, D. E. (1977). Biofeedback training of 40-Hz EEG and behavior. Chapter in J. Kamiya et al., Biofeedback and Self-Control 1976/1977. An Annual Review. Chicago: Aldine.

Shin, D. I., Lee, J. H., Lee, S. M., Kim, I. Y., & Kim, S. I. (2004). Neurofeedback training with virtual reality for inattention and impulsiveness. Cyberpsychology & Behavior, 7(5), 519–526.

Shouse, M. N., & Lubar, J. F. (1979). Operant conditioning of EEG rhythms and Ritalin in the treatment of hyperkinesis. Biofeedback & Self-Regulation, 4(4), 299–311.

Stökl-Drax, T. (2014). QEEG and 19-Channel Neurofeedback as a Clinical Evaluation Tool for Children with Attention, Learning, and Emotional Problems. Journal of NeuroRegulation, 1(2), 173-182

Sokhadze, E. M., Baruth, J, M. (2012). Event-related potential study of attention regulation during illusory figure categorization task in ADHD, autism spectrum disorder, and typical children. Journal of Neurotherapy.

Stankus, T. (2008). Can the brain be trained? Comparing the literature on the use of EEG biofeedback/neurofeedback as an alternative or complementary therapy for attention deficit disorder (ADHD). Behavioral & Social Sciences Librarian, 26(4), 20–56.

Strehl, U., Leins, U., Goth, G., Klinger, C., Hinterberger, T., and Birbaumer, N. (2006). Self-regulation of slow cortical potentials: A new treatment for children with attentiondeficit/hyperactivity disorder. Pediatrics, 118, 1530–1540.

Surmeli, T., & Ertem, A. (2007). EEG neurofeedback treatment of patients with Down Syndrome. Journal of Neurotherapy, 11(1), 63–68.

Swatzyna, R.J., Tarnow, J.D., Roark, A., & Mardick, J. (2016). The Utility of EEG in Attention Deficit Hyperactivity Disorder: A Replication Study. Clinical EEG and Neuroscience. DOI 10.1177-1550059416640441.

Swingle, P. G. (2002). Parameters associated with rapid neurotherapeutic treatment of common ADD (CADD). Journal of Neurotherapy, 5(4), 73–84.

Swingle, P. G. (1996). Sub threshold 10-Hz sound suppresses EEG theta: Clinical application for the potentiation of neurotherapeutic treatment of ADD/ADHD. Journal of Neurotherapy, 2(1), 15–22.

Tansey, M. A. (1984). EEG sensorimotor rhythm biofeedback training: Some effects on the neurological precursors of learning disabilities. International Journal of Psychophysiology, 3, 85–99.

Tansey, M. A. (1985). Brainwave signatures—An index reflective of the brain=s functional neuroanatomy: Further findings on the effect of EEG sensorimotor rhythm biofeedback training on the neurologic precursors of learning disabilities. International Journal of Psychophysiology, 3, 85–89.

Tansey, M. A. (1990). Righting the rhythms of reason: EEG biofeedback training as a therapeutic modality in a clinical office setting. Medical Psychotherapy, 3, 57–68.

Tansey, M. A. (1991). Wechsler (WISC-R) changes following treatment of learning disabilities via EEG biofeedback in a private practice setting. Australian Journal of Psychology, 43, 147–153.

Tansey, M. A. (1993). Ten-year stability of EEG biofeedback results for a hyperactive boy who failed fourth grade perceptually impaired class. Biofeedback & Self-Regulation, 18, 33–44.

Tansey, M. A., & Bruner, R. L. (1983). EMG and EEG biofeedback training in the treatment of 10-year old hyperactive boy with a developmental reading disorder. Biofeedback & Self-Regulation, 8(1), 25–37.

Thompson, L., & Thompson, M. (1998). Neurofeedback combined with training in metacognitive strategies: Effectiveness in students with ADD. Applied Psychophysiology & Biofeedback, 23(4), 243–263.

Thornton, K. E., & Carmody, D. P. (2005). Electroencephalogram biofeedback for reading disability and traumatic brain injury. Child & Adolescent Psychiatric Clinics of North America, 14(1), 137–162.

Tinius, T. P., & Tinius, K. A. (2001). Changes after EEG biofeedback and cognitive retraining in adults with mild traumatic brain injury and attention deficit disorder. Journal of Neurotherapy, 4(2), 27–44.

Williams, J. (2010). Does neurofeedback help reduce attention-deficit hyperactivity disorder? Journal of Neurotherapy, 14(4), 261–279.

Vachon-Presseau, E., Achim, A., Benoit-Lajoie, A. (2009). Direction of SMR and beta change with attention in adults. Journal of Neurotherapy, 13(1), 22–29.

Valdez, M. (1985). Effects of biofeedback-assisted attention training in a college population. Biofeedback & Self-Regulation, 10(4), 315–324.

Vernon, D., Egner, T., Cooper, N., Compton, T., Neilands, C., Sheri, A., & Gruzelier, J. (2003). The effect of training distinct neurofeedback protocols on aspects of cognitive performance. International Journal of Psychophysiology, 47, 75–85.

Vollebregt, M. A., Dongen-Boomsma, M., Buitelaar, J.K., Slaats-Willemse, D. (2014). Does EEG-neurofeedback improve neurocognitive functioning in children with attention-deficit/hyperactivity disorder? a systematic review and a double-blind placebo-controlled study. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 55(5), 460–472. doi:10.1111/jcpp.12143

Wadhwani, S., Radvanski, D. C., & Carmody, D. P. (1998). Neurofeedback training in a case of attention deficit hyperactivity disorder. Journal of Neurotherapy, 3(1), 42–49.

Walker, J. E., & Norman, C. A. (2006). The neurophysiology of dyslexia: A selective review with implications for neurofeedback remediation and results of treatment in twelve consecutive patients. Journal of Neurotherapy, 10(1), 45–55.

Warner, D.A., Barabasz, A., & Barabasz, M. (2000). The efficacy of Barabasz’s alert hypnosis and neurotherapy on attentiveness, impulsivity and hyperactivity in children with ADHD. Child Study Journal, 30(1), 43–49.

Xiong, Z., Shi, S., & Xu, H. (2005). A controlled study of the effectiveness of EEG biofeedback training on children with attention deficit hyperactivity disorder. Journal of Huazhong University of Science & Technology, 25(3), 368–370.

Zilverstand A, Sorger B, Slaats-Willemse D, Kan CC, Goebel R, Buitelaar JK. fMRI Neurofeedback Training for Increasing Anterior Cingulate Cortex Activation in Adult Attention Deficit Hyperactivity Disorder. An Exploratory Randomized, Single-Blinded Study. PLoS One. 2017 Jan 26;12(1):e0170795. doi: 10.1371/journal.pone.0170795. eCollection 2017.

 

Albert, A. O., Andrasik, F., Moore, J. L., & Dunn, B. R. (1998). Theta/beta training for attention, concentration and memory improvement in the geriatric population. Applied Psychophysiology & Biofeedback, 23(2), 109. Abstract.

Alhambra, M. A., Fowler, T. P., & Alhambra, A. A. (1995). EEG biofeedback: A new treatment option for ADD/ADHD. Journal of Neurotherapy, 1(2), 39–43.

Arns, M., Kleinnijenhuis, M., Fallahpour, K., & Bretler, R. (2007). Golf performance enhancement and real-life neurofeedback training using personalized event-locked EEG profiles. Journal of Neurotherapy, 11(4), 11–18.

Barabasz, A., & Barabasz, M. (1996). Neurotherapy and alert hypnosis in the treatment of attention deficit disorder. Chapter in S. J. Lynn, I. Kirsch, & J. W. Rhue (Eds.), Casebook of Clinical Hypnosis. Washington, D.C.: American Psychological Association Press, 271–292.

Barabasz, A., & Barabasz, M. (2000). Treating AD/HD with hypnosis and neurotherapy. Child Study Journal, 30(1), 25–42.

Bazanova, O.M., Aftanas, L.I. (2010). Individual EEG alpha activity analysis for enhancement neurofeedback efficiency: Two case studies. Journal of Neurotherapy, 14(3), 244–253.

Beauregard, M., & Levesque, J. (2006). Functional magnetic resonance imaging investigation of the effects of neurofeedback training on the neural bases of selective attention and response inhibition in children with attention-deficit/hyperactivity disorder. Applied Psychophysiology & Biofeedback, 31(1), 3–20.

Becerra J, Fernndez T, Harmony T, Caballero MI, Garcia F, Fernandez-Bouzas A, Santiago-Rodriguez E, Prado-Alcalá RA. (2006) Follow-up study of Learning Disabled children treated with Neurofeedback or placebo. Clinical EEG & Neuroscience, 37 (3), 198–203.

Boyd, W. D., & Campbell, S. E. (1998). EEG biofeedback in the schools: The use of EEG biofeedback to treat ADHD in a school setting. Journal of Neurotherapy, 2(4), 65–71.

Breteler, M. H. M., Arns, M., Peters, S., Giepmans, I., & Verhoeven, L. (2010). Improvements in spelling after QEEG-based neurofeedback in dyslexia: A randomized controlled treatment study. Applied Psychophysiology & Biofeedback, 35(1), 5–11.

Budzynski, T. H. (1996). Brain brightening: Can neurofeedback improve cognitive process? Biofeedback, 24(2), 14–17.

Carmody, D. P., Radvanski, D. C., Wadhwani, S., Sabo, J. J., & Vergara, L. (2001). EEG biofeedback training and attention-deficit/hyperactivity disorder in an elementary school setting. Journal of Neurotherapy, 4(3), 5–27.

Carter, J. L., & Russell, H. L. (1991). Changes in verbal performance IQ discrepancy scores after left hemisphere frequency control training: A pilot report. American Journal of Clinical Biofeedback, 4(1), 66–67

Cunningham, M., & Murphy, P. (1981). The effects of bilateral EEG biofeedback on verbal, visuospatial and creative skills in LD male adolescents. Journal of Learning Disabilities, 14(4), 204–208.

Drechsler R, Straub M, Doehnert M, Heinrich H, Steinhausen H, Brandeis D. (2007). Controlled evaluation of a neurofeedback training of slow cortical potentials in children with ADHD. Behavioral & Brain Functions, 3, 35.

Escolano, C., Navarro-Gil, M., Garcia-Campayo, J., Minguez, J. (2014). The effects of a single

session of upper alpha neurofeedback for cognitive enhancement: a sham-controlled study. Applied Psychophysiology & Biofeedback. 39(3-4), 227-236. doi: 10.1007/s10484-014-9262-9

Egner, T., & Gruzelier, J. H. (2001). Learned self-regulation of EEG frequency Components affects attention and event-related brain potentials in humans. NeuroReport, 12, 4155–4159.

Egner, T., & Gruzelier, J. H. (2004). EEG biofeedback of low beta band components: Frequency-specific effects on variables of attention and event-related brain potentials. Clinical Neurophysiology, 115(1), 131–139.

Fehmi, L. G. (2007). Multichannel EEG phase synchrony training and verbally guided attention training for disorders of attention. Chapter in J. R. Evans (Ed.), Handbook of Neurofeedback. Binghampton, NY: Haworth Medical Press, 301–319.

Fehmi, L. G. (1978). EEG biofeedback, multichannel synchrony training, and attention. Chapter in A. A. Sugarman & R. E. Tarter (Eds.), Expanding Dimensions of Consciousness. New York: Springer.

Fehmi, L. G., & Selzer, F. A. (1980). Biofeedback and attention training. Chapter in S. Boorstein (Ed.), Transpersonal Psychotherapy. Palo Alto: Science and Behavior Books.

Fernandez, T., Herrera, W., Harmony, T., Diaz-Comas, L., Santiago, E., Sanchez, L., Bosch, J., Fernandez-Bouzas, A., Otero, G., Ricardo-Garcell, J., Barraza, C., Aubert, E., Galan, L., & Valdes, P. (2003). EEG and behavioral changes following neurofeedback treatment in learning disabled children. Clinical Electroencephalography, 34(3), 145–150.

Fleischman, M. J., & Othmer, S. (2005). Case study: Improvements in IQ score and maintenance of gains following EEG biofeedback with mildly developmentally delayed twins. Journal of Neurotherapy, 9(4), 35–46.

Foks, M. (2005). Neurofeedback training as an educational intervention in a school setting: How the regulation of arousal states can lead to improved attention and behaviour in children with special needs. Educational & Child Psychology, 22(3), 6777.

Fox, D. J., Tharp, D. F., & Fox, L. C. (2005). Neurofeedback: An alternative and efficacious treatment for attention deficit hyperactivity disorder. Applied Psychophysiology & Biofeedback, 30(4), 365–274.

Fritson, K. K., Wadkins, T. A., Gerdes, P., & Hof, D. (2007). The impact of neurotherapy on college students’ cognitive abilities and emotions. Journal of Neurotherapy, 11(4), 1–9.

Fuchs, T., Birbaumer, N., Lutzenberger, W., Gruzelier, J. H., & Kaiser, J. (2003). Neurofeedback treatment for attention deficit/hyperactivity disorder in children: A comparison with methylphenidate. Applied Psychophysiology and Biofeedback, 28, 112.

Gani C, Birbaumer N & Strehl U.(2008). Long term effects after feedback of slow cortical potentials and of theta-beta amplitudes in children with attention-deficit/hyperactivity disorder(ADHD). International Journal of Bioelectromagnetism, 10(4), 209–232.

Guez, J., Rogel, A., Getter, N., Keha, E., Cohen, T., Amor, T.,…Todder, D. (2015).

Influence of electroencephalography neurofeedback training on episodic memory: a randomized, sham-controlled, double-blind study. Memory, 23(5), 683-694. doi: 10.1080/09658211.2014.921713

Hansen, L. M., Trudeau, D., & Grace, L. (1996). Neurotherapy and drug therapy in combination for adult ADHD, personality disorder, and seizure. Journal of Neurotherapy, 2(1), 6–14.

Hanslmayer, S., Sauseng, P., Doppelmayr, M., Schabus, M., & Klimesch, W. (2005). Increasing individual upper alpha by neurofeedback improves cognitive performance in human subjects. Applied Psychophysiology & Biofeedback, 30(1), 1–10.

Hirshberg, L. M. (2007). Place of electroencephalographic biofeedback for attention-deficit/hyperactivity disorder. Expert Review of Neurotherapeutics, 7(4), 315–319.

Hosseini SMH, Pritchard-Berman M, Sosa N, Ceja A, Kesler SR. Task-based neurofeedback training: A novel approach toward training executive functions. Neuroimage. 2016 Jul 1;134:153-159. doi: 10.1016/j.neuroimage.2016.03.035. Epub 2016 Mar 22.

Hsueh JJ, Chen TS, Chen JJ, Shaw FZ. Neurofeedback training of EEG alpha rhythm enhances episodic and working memory. Hum Brain Mapp. 2016 Jul;37(7):2662-75. doi:10.1002/hbm.23201. Epub 2016 Apr 1. Erratum in: Hum Brain Mapp. 2017 Jun;38(6):3315.

Jackson, G. M., & Eberly, D. A. (1982). Facilitation of performance on an arithmetic task as a result of the application of a biofeedback procedure to suppress alpha wave activity. Biofeedback & Self-Regulation, 7(2), 211–221.

Jacobs, E. H. (2005). Neurofeedback treatment of two children with learning, attention, mood, social, and developmental deficits. Journal of Neurotherapy, 9(4), 55–70.

Kaiser, D. A., & Othmer, S. (2000). Effect of Neurofeedback on variables of attention in a large multi-center trial. Journal of Neurotherapy, 4(1), 5–15.

Kirk, L. (2007). Neurofeedback protocols for subtypes of attention deficit/hyperactivity disorder. Chapter in J. R. Evans (Ed.), Handbook of Neurofeedback. Binghampton, NY: Haworth Medical Press, 267–299.

Kotwal, D. B., Burns, W. J., & Montgomery, D. D. (1996). Computer-assisted cognitive training for ADHD: A case study. Behavior Modification, 20(1), 85–96.

Kropotov, J. D., Grin-Yatsenko, V. A., Ponomarev, V. A., Chutko, L. S., Yakovenko, E. A., & Nikishena, I. S. (2007). Changes in EEG spectograms, event-related potentials and event-related desynchronization induced by relative beta training in ADHD children. Journal of Neurotherapy, 11(2), 3–11.

Kropotov, J. D., Grin-Yatsenko, V. A., Ponomarev, V. A., Chutko, L. S., Yakovenko, E. A., Nildshena, I. S. (2005). ERPs correlates of EEG relative beta training in ADHD children. International Journal of Psychophysiology, 55(1), 23–34.

Kwon, H., Cho, J., Lee, E. (2009). EEG asymmetry analysis of the left and right brain activities during simple versus complex arithmetic learning. Journal of Neurotherapy, 13(2), 109–116.

Leins, U., Goth, G., Hinterberger, T., Klinger, C., Rumpf, M., & Strehl, U. (2007). Neurofeedback for children with ADHD: A comparison of SCP and theta/beta protocols. Applied Psychophysiology & Biofeedback, 32

Leins, U., Goth, G., Hinterberger, T., Klinger, C., Rumpf, N., & Strehl, U. (2007). Neurofeedback for children with ADHD: A comparison of SCP and theta/beta protocols. Applied Psychophysiology & Biofeedback, 32(2), 73–88.

Levesque, J., Beauregard, M., & Mensour, B. (2006). Effect of neurofeedback training on the neural substrates of selective attention in children with attention–deficit/hyperactivity disorder: a functional magnetic resonance imaging study. Neuroscience Letters, 394(3), 216–221.

Linden, M., Habib, T., & Radojevic, V. (1996). A controlled study of the effects of EEG biofeedback on cognition and behavior of children with attention deficit disorder and learning disabilities. Biofeedback & Self-Regulation, 21(1), 35–49.

Loo, S., & Barkley, R. (2005). Clinical utility of EEG in attention deficit hyperactivity disorder. Applied Neuropsychology, 12(2), 64–76.

Lubar, J. F. (1985). EEG biofeedback and learning disabilities. Theory into Practice, 26, 106–111

Lubar, J. F. (1995). Neurofeedback for the management of attention-deficit/hyperactivity disorders. Chapter in M. S. Schwartz (Ed.), Biofeedback: A Practitioner’s Guide. New York, Guilford, 493–522.

Lubar, J. F. (2003). Neurofeedback for the management of attention-deficit / hyperactivity disorders. Chapter in M. S. Schwartz & F. Andrasik (Eds.), Biofeedback: A Practitioner’s Guide (Third Edition. New York, Guilford, 409–437.

Lubar, J. O., & Lubar, J. F. (1984). Electroencephalographic biofeedback of SMR and beta for treatment of attention deficit disorders in a clinical setting. Biofeedback & Self-Regulation, 9, 1–23.

Lubar, J. F., & Shouse, M. N. (1976). EEG and behavioral changes in a hyperactive child concurrent with training of the sensorimotor rhythm (SMR): A preliminary report. Biofeedback & Self-Regulation, 1(3), 293–306.

Lubar, J. F., & Shouse, M. N. (1977). Use of biofeedback in the treatment of seizure disorders and hyperactivity. Advances in Clinical Child Psychology, 1, 204–251.

Lubar, J. F., Swartwood, M. O., Swartwood, J. N., & O’Donnell, P. H. (1995). Evaluation of the effectiveness of EEG neurofeedback training for ADHD in a clinical setting as measured by changes in T.O.V.A., scores, behavioral ratings, and WISC-R performance. Biofeedback & Self-Regulation, 20(1), 83–99.

Lutzenberger W, Elbert T, Rockstroh B, Birbaumer N. (1982) Biofeedback produced slow brain potentials and task performance. Biological Psychology, 14, 99–111.

McKnight, J. T., & Fehmi, L. G. (2001). Attention and neurofeedback synchrony training: Clinical results and their significance. Journal of Neurotherapy, 5(1–2), 45–62.

Monastra, V. J., (2005). Electroencephalographic biofeedback (neurotherapy) as a treatment for attention deficit hyperactivity disorder: Rationale and empirical foundation. Child & Adolescent Psychiatric Clinics of North America, 14(1), 55–82.

Monastra, V. J., Lynn, S., Linden, M., Lubar, J. F., Gruzelier, J., & LaVaque, T. J. (2005). Electroencephalographic biofeedback in the treatment of attention-deficit/hyperactivity disorder. Applied Psychophysiology & Biofeedback, 30(2), 95–114.

Monastra, V. J., Monastra, D. M., & George, S. (2002). The effects of stimulant therapy, EEG biofeedback, and parenting style on the primary symptoms of attentiondeficit/hyperactivity disorder. Applied Psychophysiology & Biofeedback, 27(4), 231–249.

Mulholland, T. Goodman, D., & Boudrot, R. (1983). Attention and regulation of EEG alpha-attenuation responses. Biofeedback & Self-Regulation, 8(4), 585–600.

Nash, J. K. (2000). Treatment of attention-deficit hyperactivity disorder with neurotherapy. Clinical Electroencephalography, 31(1), 30–37.

Norris, S. L., Lee, C-T., Burshteyn, D., & Cea-Aravena, J. (2001). The effects of performance enhancement training on hypertension, human attention, stress, and brain wave patterns: A case study. Journal of Neurotherapy, 4(3), 29–44.

Norris, S. L., Lee, C., Cea, J., & Burshteyn, D. (1998). Performance enhancement training effects on attention: A case study. Journal of Neurotherapy, 3(1), 19–25.

Orlando, P. C., & Rivera, R. O. (2004). Neurofeedback for elementary students with identified learning problems. Journal of Neurotherapy, 8(2), 5–19.

Othmer, S., Othmer, S. F., & Kaiser, D. A. (1999). EEG biofeedback: Training for AD/HD and related disruptive behavior disorders. Chapter in J. A. Incorvaia & B. F. Mark-Goldstein, & D. Tessmer (Eds.), Understanding, Diagnosing, & Treating AD/HD in Children and Adolescents. New York: Aronson, 235–297

Patrick, G. J. (1996). Improved neuronal regulation in ADHD: An application of 15 sessions of photic-driven EEG neurotherapy. Journal of Neurotherapy, 1(4), 27–36.

Perreau-Linck, E., Lessard, N., Lévesque, J., Beauregard, M. (2010). Effects of neurofeedback training on inhibitory capacities in ADHD children: A single-blind, randomized, placebo-controlled study. Journal of Neurotherapy, 14(3), 229–242.

Pratt, R. R., Abel, H., & Skidmore, J. (1995). The effects of neurofeedback training with background music on EEG patterns of ADD and ADHD children. International Journal of Arts Medicine, 4(1), 24–31.

Pulvermuller, F., Mohr, B., Schleichert, H., & Veit, R. (2000). Operant conditioning of left-hemispheric slow cortical potentials and its effect on word processing. Biological Psychology, 53, 177–215.

Putman, J. A., Othmer, S. F., Othmer, S., & Pollock, V. E. (2005). TOVA results following interhemispheric bipolar EEG training. Journal of Neurotherapy, 9(1), 37–52.

Rasey, H. W., Lubar, J. E., McIntyre, A., Zoffuto, A. C., & Abbott, P. L. (1996). EEG biofeedback for the enhancement of attentional processing in normal college students. Journal of Neurotherapy, 1(3), 15–21.

Rockstroh, B., Elbert, T., Lutzenberger, W., & Birbaumer, N. (1990). Biofeedback: Evaluation and therapy in children with attentional dysfunction. Chapter in A. Rothenberger (Ed.), Brain and Behaviour in Child Psychiatry. Berlin: Springer Verlag, 345–357.

Rossiter, T. R. (2004). The effectiveness of neurofeedback and stimulant drugs in treating AD/HD: Part I. Review of methodological issues. Applied Psychophysiology & Biofeedback, 29(2), 135–140.

Rossiter, T. R. (2005). The effectiveness of neurofeedback and stimulant drugs in treating AD/HD: Part II. Replication. Applied Psychophysiology & Biofeedback, 29(4), 233–243.

Rossiter, T. (2002). Neurofeedback for AD/HD: A ratio feedback case study. Journal of Neurotherapy, 6(3), 9–35.

Rossiter, T. R. (1998). Patient directed neurofeedback for ADHD. Journal of Neurotherapy, 2(4), 54–63.

Rossiter, T. R., & La Vaque, T. J. (1995). A comparison of EEG biofeedback and psychostimulants in treating attention deficit/hyperactivity disorders. Journal of Neurotherapy, 1(1), 48–59.

Russell, H. L., & Carter, J. L. (1997). EEG driven audio-visual stimulation unit for enhancing cognitive abilities of learning disordered boys: Final report. Washington, D.C.: U.S. Department of Education (SBIR), Contract number RA94130002.

Scheinbaum, S., Zecker, S., Newton, C. J., & Rosenfeld, P. (1995 ). A controlled study of EEG biofeedback as a treatment for attention-deficit disorders. In “Proceedings of the 26th Annual Meeting of the Association for Applied Psychophysiology and Biofeedback” 131–134.

Sheer, D. E. (1975). Biofeedback training of 40-Hz EEG and behavior. Chapter in N. Burch & H. I. Altshuler (Eds.), Behavior and Brain Electrical Activity. New York: Plenum.

Sheer, D. E. (1977). Biofeedback training of 40-Hz EEG and behavior. Chapter in J. Kamiya et al., Biofeedback and Self-Control 1976/1977. An Annual Review. Chicago: Aldine.

Shin, D. I., Lee, J. H., Lee, S. M., Kim, I. Y., & Kim, S. I. (2004). Neurofeedback training with virtual reality for inattention and impulsiveness. Cyberpsychology & Behavior, 7(5), 519–526.

Shouse, M. N., & Lubar, J. F. (1979). Operant conditioning of EEG rhythms and Ritalin in the treatment of hyperkinesis. Biofeedback & Self-Regulation, 4(4), 299–311.

Stankus, T. (2008). Can the brain be trained? Comparing the literature on the use of EEG biofeedback/neurofeedback as an alternative or complementary therapy for attention deficit disorder (ADHD). Behavioral & Social Sciences Librarian, 26(4), 20–56.

Strehl, U., Leins, U., Goth, G., Klinger, C., Hinterberger, T., and Birbaumer, N. (2006). Self-regulation of slow cortical potentials: A new treatment for children with attentiondeficit/hyperactivity disorder. Pediatrics, 118, 1530–1540.

Surmeli, T., & Ertem, A. (2007). EEG neurofeedback treatment of patients with Down Syndrome. Journal of Neurotherapy, 11(1), 63–68.

Surmeli, T., & Ertem, A. (2010). Post WISC-R and TOVA improvement with QEEG guided neurofeedback training in mentally retarded: A clinical case series of behavioral problems. Clinical EEG & Neuroscience Journal, 41(1), 32–41.

Swingle, P. G. (2002). Parameters associated with rapid neurotherapeutic treatment of common ADD (CADD). Journal of Neurotherapy, 5(4), 73–84.

Swingle, P. G. (1996). Sub threshold 10-Hz sound suppresses EEG theta: Clinical application for the potentiation of neurotherapeutic treatment of ADD/ADHD. Journal of Neurotherapy, 2(1), 15–22.

Tansey, M. A. (1984). EEG sensorimotor rhythm biofeedback training: Some effects on the neurological precursors of learning disabilities. International Journal of Psychophysiology, 3, 85–99.

Tansey, M. A. (1985). Brainwave signatures—An index reflective of the brain=s functional neuroanatomy: Further findings on the effect of EEG sensorimotor rhythm biofeedback training on the neurologic precursors of learning disabilities. International Journal of Psychophysiology, 3, 85–89.

Tansey, M. A. (1990). Righting the rhythms of reason: EEG biofeedback training as a therapeutic modality in a clinical office setting. Medical Psychotherapy, 3, 57–68.

Tansey, M. A. (1991). Wechsler (WISC-R) changes following treatment of learning disabilities via EEG biofeedback in a private practice setting. Australian Journal of Psychology, 43, 147–153.

Tansey, M. A. (1993). Ten-year stability of EEG biofeedback results for a hyperactive boy who failed fourth grade perceptually impaired class. Biofeedback & Self-Regulation, 18, 33–44.

Tansey, M. A., & Bruner, R. L. (1983). EMG and EEG biofeedback training in the treatment of 10-year old hyperactive boy with a developmental reading disorder. Biofeedback & Self-Regulation, 8(1), 25–37.

Thompson, L., & Thompson, M. (1998). Neurofeedback combined with training in metacognitive strategies: Effectiveness in students with ADD. Applied Psychophysiology & Biofeedback, 23(4), 243–263.

Thornton, K. E., & Carmody, D. P. (2005). Electroencephalogram biofeedback for reading disability and traumatic brain injury. Child & Adolescent Psychiatric Clinics of North America, 14(1), 137–162.

Thornton, K. E., & Carmody, D. P. (2013). The relation between memory improvement and QEEG changes in three clinical groups as a result of EEG biofeedback treatment. Journal of Neurofeedback

Thornton, K. E., & Carmody, D. P. (2014). The Coordinated Allocation of Resource (CAR) Electrophysiological Patterns of Recalling Names of Faces in Children, Adolescents and Adults and the Central Processing Unit (CPU) of the Brain. Journal of NeuroRegulation, 1(1), 87-104.

Tinius, T. P., & Tinius, K. A. (2001). Changes after EEG biofeedback and cognitive retraining in adults with mild traumatic brain injury and attention deficit disorder. Journal of Neurotherapy, 4(2), 27–44.

Williams, J. (2010). Does neurofeedback help reduce attention-deficit hyperactivity disorder? Journal of Neurotherapy, 14(4), 261–279.

Vachon-Presseau, E., Achim, A., Benoit-Lajoie, A. (2009). Direction of SMR and beta change with attention in adults. Journal of Neurotherapy, 13(1), 22–29.

Valdez, M. (1985). Effects of biofeedback-assisted attention training in a college population. Biofeedback & Self-Regulation, 10(4), 315–324.

Vernon, D., Egner, T., Cooper, N., Compton, T., Neilands, C., Sheri, A., & Gruzelier, J. (2003). The effect of training distinct neurofeedback protocols on aspects of cognitive performance. International Journal of Psychophysiology, 47, 75–85.

Wadhwani, S., Radvanski, D. C., & Carmody, D. P. (1998). Neurofeedback training in a case of attention deficit hyperactivity disorder. Journal of Neurotherapy, 3(1), 42–49.

Walker, J. E., & Norman, C. A. (2006). The neurophysiology of dyslexia: A selective review with implications for neurofeedback remediation and results of treatment in twelve consecutive patients. Journal of Neurotherapy, 10(1), 45–55.

Warner, D.A., Barabasz, A., & Barabasz, M. (2000). The efficacy of Barabasz’s alert hypnosis and neurotherapy on attentiveness, impulsivity and hyperactivity in children with ADHD. Child Study Journal, 30(1), 43–49.

Xiong, Z., Shi, S., & Xu, H. (2005). A controlled study of the effectiveness of EEG biofeedback training on children with attention deficit hyperactivity disorder. Journal of Huazhong University of Science & Technology, 25(3), 368–370.

PTSD

Bracciano, A,G., Chang, W-P., Kokesh, S. (2012). Cranial electrotherapy stimulation in the treatment of posttraumatic stress disorder: A pilot study of two military veterans. Journal of Neurotherapy.

Fragedakis, T.M., Toriello, P. (2014). The Development and experience of combat-related

PTSD: a demand for neurofeedback as an effective form of treatment. Journal of Counseling & Development, 92(4), 481-488. doi: 10.1002/j.1556-6676.2014.00174.x

Gapen, M., van der Kolk, B. A., Hamlin, E., Hirshberg, L., Suvak, M., Spinazzola J.

(2016). A pilot study of neurofeedback for chronic PTSD. Applied Psychophysiology and Biofeedback. doi: http://dx.doi.org.libweb.lib.utsa.edu/10.1007/s10484-015-9326-5

Graap, K., Ready, D. J., Freides, D., Daniels, B., & Baltzell, D. (1997). EEG biofeedback treatment for Vietnam veterans suffering from posttraumatic stress disorder. Journal of Neurotherapy, 2(3), 65–66. [Conference Paper]

Kluetsch, R. C., Ros, T., Théberge, J., Frewen, P. A., Calhoun, V. D., Schmahl, C., …Lanius, R. A. (2014). Plastic modulation of PTSD resting-state networks and subjective wellbeing by EEG neurofeedback. Acta Psychiatrica Scandinavica, 130(2),123-136. doi: 10.1111/acps.12229

Peniston, E. G., & Kulkosky, P. J. (1991). Alpha-theta brainwave neuro-feedback therapy for Vietnam veterans with combat-related post-traumatic stress disorder. Medical Psychotherapy, 4, 47–60.

Peniston, E. G., Marrinan, D. A., Deming, W. A., & Kulkosky, P. J. (1993). EEG alpha-theta brainwave synchronization in Vietnam theater veterans with combat-related post-traumatic stress disorder and alcohol abuse. Advances in Medical Psychotherapy, 6, 37–50.

Putman, J. (2000). The effects of brief, eyes-open alpha brain wave training with audio and video relaxation induction on the EEG of 77 Army reservists. Journal of Neurotherapy, 4(1), 17–28.

Nelson, D., & Esty, M. (2012). Neurotherapy of traumatic brain injury/posttrumatic stress symptoms in oef/oif veterans. The Journal of Neuropsychiatry and Clinical Neurosciences, 24(2), 237-240.

Reiter, K., Andersen, S. B., Carlsson, J. (2016). Neurofeedback treatment and posttraumatic stress disorder: effectiveness of neurofeedback on posttraumatic stress disorder and the optimal choice of protocol. The Journal of Nervous and Mental Disease, 204(2), 69-77. doi: http://dx.doi.org/10.1097/NMD.0000000000000418

Russo, G. M., Novian, D. A. (2014). A Research Analysis of Neurofeedback Protocols for PTSD and Alcoholism. Journal of NeuroRegulation, 1(2), 183-186.

Kundeudtagelser

Her kan du læse hvad vores kunder har at sige om os.

0

Vi har haft 2 piger i intensivt Neurofeedbaack-forløb hos Ann-Helen, Institut for hjernetræning. Og vi er
meget glade og taknemmelige for den udvikling, som begge piger har været igennem – 1000 tak. Vi kan kun
anbefale det til alle, der har ADHD som et livsvilkår.

På mange måder er ADHD et aktivt for vores piger, men der er situationer, hvor tingene bliver sværere, end
de behøver at være. (Jeg har ikke nævnt alt det positive for her er det udviklingen, der er interessant )

For begge piger gælder det, at de kun har ADHD, og at de begge er velmedicineret. Ud over det, har de haft
forskellige udfordringer – og det gør det endnu mere interessant i dette sammenhæng.
Her er et uddrag af pigernes udvikling:

Datter 1: 23 år – diagnosticeret med ADHD som 17 årig.

  • Langt større koncentrationsevne – læser fx 100 sider ad gangen nu OG forstår og husker det læste. ”Popcorn-tanker” er ikke længere et issue, hvilket især ses på hendes skriftlige formuleringsevne. Den skriftlige fremstilling kommer fuldstændig jævnt og forståeligt – tidligere har man skulle kende hende for at forstå, hvad hun mente
  • Bedre evne til at strukturere – overskuer mange opgaver ad gangen, er i stand til at strukturere dem og holde fokus på en ting ad gangen. Henter i dag energi i at have travlt og meget at se til – uden at det tager magten fra hende.
  • Kan overskue flere ting på en gang – ser fx engelske film med tekster nu, og forstår handlingen. Tidligere har hun kun set danske film, fordi det var for svært at holde styr på både tekster og handling samtidig.
  • Bedre til ”svære” ord – kan i dag sige ekspedienten. (Jeg har troet, at vi skulle leve med ek-spidenten hele livet )
  • Bedre til at regulere kropsvarme – pludselig er hun begyndt at have strømper på. Det har hun aldrig haft før. Udendørspåklædning er blevet ”normal” – hun har aldrig haft uldundertøj på som barn, og har som ofte kørt på ski (i Norge) med åben jakke.
  • 2. sprog – kæmpe udvikling! Har altid ment, at hun var meget dårlig til engelsk. Holder i dag flere møder om ugen på engelsk.
  • Evnen til at berolige sig selv – har altid været i ”sine følelsers vold”. Er nu meget bedre til at være bekymret eller ked af det på ”et hensigtsmæssigt niveau”.
  • Impulskontrol – KÆMPE fremskridt…… Er virkelig kommet til udtryk i en stor livsstilsændring, der har bevirket et vægttab på næsten 30 kg.
  • Selvglæde – er i dag i stand til at glæde sig over egen indsats OG tage erfaringen med. Tidligere var selvglæde og -ros et øjebliksbillede, som hun havde glemt hurtigt igen.

Datter 2: 15 år – diagnosticeret med ADHD som 10 årig.

  • Planlægning af handlinger – KÆMPE fremskridt. Kommer til udtryk flere steder – eksempelvis håndterer hun fuldstændig selv sin corona-skole (og gør det ifølge hendes lærere til perfektion). I efteråret skulle hun til 3 konfirmationer samme dag – det planlagde hun og gennemførte uden stres. Og fik selv arrangeret det, så det fysisk var muligt.
  • Selvberoligelse – er blevet god til at forholde sig til situationerne. Hvis tingene ikke går hendes vej, hænger hun ikke længere fast i det. Hun forholder sig og kommer videre. (Har fundet en pyt-knap).
  • Ændring i planer – har tidligere været en meget svær situation for hende. Har flere gange demonstreret, at hun er i stand til at forholde sig til en ny situation og selv finde løsningen.
  • Arbejdshukommelse – er blevet meget, meget bedre. Får f.eks. topkarakter i problemregning hver gang. Kommer også til udtryk i forhold til læsning – er generelt blevet meget bedre til at forstå, hvad hun læser. Tidligere har det været en udfordring både at læse, huske og forstå samtidig.
  • Stres-følelse – har historisk haft meget svært ved flere mundtlige beskeder samtidig. Så huskede hun kun den første. Ikke længere en udfordring.
  • Selvglæde – tidligere har hun kunne glæde sig over, at nogle kom til hende for hjælp i en kort periode, så var det glemt igen. I dag er hun bevidst om egne stærke sider i f.eks. skolen, og har forventninger til sig selv fremadrettet om forbedringer. Tidligere synes hun ikke, at hun var god til nogle skoleting.
  • 2. sprog – har rykket sig meget i engelsk. (Men det har hun ikke selv opdaget endnu – desværre )
  • Handling vs konsekvens – er blevet meget bevidst om, hvorfor hun gør, som hun gør, og hvad der er hensigtsmæssigt i forskellige sammenhæng.
  • Impulskontrol – er nu et ord, som findes for hende. Impulserne er der stadigvæk, men hun når at tage stilling til dem. Eksempelvis har hun besluttet, at det skal være slut med overforbrug af søde sager, og der skal mere træning ind i hendes liv. Hun kører det så imponerende – uden at det bliver fanatisk.
  • Støj – hun nu i stand til aktivt at tage en beslutning om, at hun kan være i det. Kæmpe udvikling! Kan i dag komme i f.eks. BauHaus, Ikea og Bilka, hvilket har været en stor udfordring tidligere, fordi hun er blevet overvældet af alle lydene. (Kunne høre ALT – forskelligt musik i forskellige afdelinger, mennesker der snakkede, børn der græd, folk der gik forbi o.s.v.) I dag går vi ind og bliver enige om, at der ikke er nogen fare – kun os, der skal hygge os. Det er stadig overvældende – men i dag kan hun faktisk ”styre” sit alarmberedskab.

De allerbedste anbefalinger herfra, Birgitte

"Min datter startede med at gå til hjernetræning hos Ann-Helen, da hun lige var fyldt 6 år. Hun var på det tidspunkt ret følelsesmæssigt ustabil. Det kom blandt andet til udtryk ved at hun mange gange dagligt kunne blive utroligt vred og jaloux, især på sin lillesøster på 2 år. Hun var desuden meget bange og ængstelig og ville f.eks. ikke tale med andre voksne end sine forældre, bedsteforældre og pædagoger. Hun kunne heller ikke være alene i et rum eller gå på toilettet selv. Hun havde også store problemer med at falde til ro om aftenen og skar tænder om natten. Derudover havde hun svært ved at lege alene uden assistance fra voksne, og hun krævede i det hele taget en stor grad af opmærksomhed.

Jeg kontaktede derfor Ann-Helen med det håb, at hun kunne hjælpe mig datter, så hun kunne få det bedre. Det var lidt et sats, da jeg ikke havde hørt om hjernetræning før og ikke vidste, hvor meget det kunne gøre for hende. Men jeg tænkte, at det var forsøget værd, hvis jeg på den måde kunne undgå, at hun skulle udredes og måske komme på medicin.

Og jeg må sige, at træningen har gjort underværker. Efter at have gået hos Ann-Helen i en måned forsvandt hendes tænderskæren om natten næsten fuldstændigt. Da hun havde gået der et par måneder, begyndte hun så småt at blive mere udadvendt og tale med folk, hun ikke kendte så godt. Fx kom der nogle gæster, som hun ikke kendte, og hvor hun normalt ville holde sig på lang afstand – nu hilste hun på dem, gav hånd og så dem i øjnene. Efter 6 måneders træning besøgte hun familie i Jylland, som ikke havde set hende i lang tid. Alle var meget overraskede over hendes åbenhed og udtrykte forbavselse over hvad der mon var sket. Denne udvikling fortsatte det næste halve år, og i dag er hun helt anderledes tryg ved at tale med voksne. Vreden og jalousien tog det lidt længere tid at få bugt med, men det er nu efter endt træning reduceret til et næsten helt normalt niveau ift. hendes alder. Hendes evne til at leve sig ind i fantasiverdener og opfinde lege er også blevet markant bedre, og hun er i dag i stand til at sidde selv og lege i længere tid. Hendes angst over for at være alene og gøre ting alene er også næsten helt væk – det er den ting, som det har taget længst tid at få væk, og det har krævet, at vi voksne støttede op om træningen ved at udfordre hende derhjemme. Men da vi begyndte på det, gik det til gengæld super hurtigt, og på bare en måned flyttede hun sig helt vildt.

Min datter har i alt gået hos Ann-Helen i et år ca. en-to gange om ugen, men i perioder også 3 gange om ugen, hvilket er lang tid. Men i dag er hun et helt andet barn, end da hun startede. Hendes udfordringer er næsten forsvundet, og hun er glad, udadvendt og meget mere tryg, end før vi startede træningen. Vores familieliv er også blevet meget bedre og mere harmonisk, og vi har fået mulighed for at gøre nogle ting, som vi ikke kunne have gjort for et år siden. Min datter vil nok altid være lidt ekstra sensitiv, men i dag tager sensitiviteten ikke magten fra hende, og den er på mange måder med til at gøre hende til noget særligt på en positiv måde. Så selvom det har været en stor investering – både tidsmæssigt og økonomisk – er det uden tvivl den bedste investering, vi har foretaget."

"Hjernetræning har på mange måder ændret mit liv, og min livskvalitet. Da jeg begyndte til træning havde jeg store problemer med at få min hverdag til at hænge sammen, og jeg led af koncentrationsproblemer, tankemylder, hukommelsesbesvær og tvangstanker. Jeg havde endvidere svært ved at indgå i sociale sammenhænge, idet jeg havde tendens til at falde ind i mig selv, som følge af min manglende koncentrationsevne. 


Efter træningen er der kommet en helt anden tilstand af ro i mit hoved, der før var et stort tankemylder. Jeg har nemmere ved at koncentrere mig, min hukommelse er blevet bedre, og jeg har i det hele taget langt nemmere ved at strukturere min hverdag.

Tvangstankerne er der ikke længere, hvilket skyldes at hjernetræningen har øget min bevidsthed om egen tankevirksomhed. Jeg er derfor i stand til at træde ud af en tvangstanke, uden at lade mig dominere af den.

I forbindelse med mit studie har jeg også oplevet forbedringer, og min tilgang til det faglige stof, er blevet væsentligt bedre. Jeg forstår det jeg læser, og jeg er nu i stand til at gøre en bog færdig".

Nedenfor kan man se hendes brainmaps gennem træningsforløbet. I fra at delta- og theta-aktiviteten inden træning er alt for højt (helt op i den røde farve), ligger den efter 30 træningssessioner indenfor det normale område (den grønne farve viser det normale)."

"Tak for en god behandling af vores datter. Vi kan varmt anbefale Neurofeedback da det har hjulpet os i vores familie.
Lidt om forløbet. Vores datter på nu 8 1/2 årvar indtil hun var 2 1/2 år gammel en helt almindelig glad pige. Hun har altid været en iagttager og skulle lige se nye steder an før hun "tøede op". Det var dog aldrig et problem at komme nye steder eller besøge venner og familie. Fødslen af hende var meget langvarigt og endte med kejsersnit fordi hun sat uhjælpelig fast på vej ud.

Da lillesøster lå i mors mave begyndte ændringerne. Vi kunne mærke at trods-alderen satte ind! Vi var meget opmærksomme på at vi var 3 og snart 4 i familien og forsøgte så godt vi kunne at forberede til, at lillesøster også skulle være en del af familien.

De sidste 2 mdr. af graviditeten var svære, idet mor ikke måtte løfte for meget. Mange ting skete i den næste tid. Vores datter blev storesøster, skiftede fra dagpleje til børnehave, blev ble- og sut fri og voldsommere. en pædagog i børnehaven sagde engang at når vores datter faldt, troede de at der var sket en kæmpe katastrofe !!!. Vi kunne mærke at de andre børn "kiggede skævt til hende". Vores læge kunne ikke henvise os til hjælp - blot Familierådgivningen i kommunen. Råd og vejledning derfra gav en kort bedring, men det hele blomstrede op igen. Igen til lægen uden held.

Ad omveje hørte vi om Bent Claësson (anerkendt Børnepsykiater) som "kunne noget" der havde hjulpet andre.

Vi startede med Holding for vores datter og hele familien. En udfordring og kæmpe lettelse at få det svære fødselsforløb beskrevet for vores datter, og samtidig se hendes reaktion på de oplevelser vi havde været igennem sammen. Da vi havde været igennem Holding og samtale med Bent Claësson 12 gange kunne vi konstatere at vi var kommet et stykke af vejen, men at der stadig var nogle "blokeringer" i hjernen hos vores datter. Derfor fik vi formidlet kontakt til Ann-Helen Pettersen i Institut for Hjernetræning i Roskilde.

Vi fik lavet et brainmap. Her kunne vi se forskellene mellem vores datters hjerne og gennemsnit hjerner i hendes alders gruppe. Specielt hendes koncentrationscenter og den følelsesmæssige del af hjernen skulle der arbejdes med.
Ved hjælp af den træning som vores datter nu har fået knap 40 gange af hos Institut for hjernetræning, kan vi se og mærke en gladere pige der nemmere kan løse konflikter og se når noget er "for sjov". Det var komplet umuligt for hende før denne træning og det gav mange konflikter i forhold til kammerater og os i familien.
Hun bliver stadig vred, men det er sjældent så voldsomt som før, og vi kan ofte tale hende hurtigt til ro igen. Det er tydeligt der er sket en bedring af hendes meget følsomme gemyt.

Det er bare så dejligt at få den oplevelse efter mange år hvor vi har søgt og søgt efter svar og løsning på vores fælles problem.

Stor tak til Ann-Helen!"​​

​"Da Louise som 9-årig stadig ikke havde lagt natbleen, kontaktede vi Ann-Helen og spurgte, om Hjernetræning ville kunne afhjælpe problemet. Ann-Helen lavede en brainmap på Louise. Brain mappen viste, at Louises frontallapper ikke var modnet, som de burde i hendes alder. Louise gik i gang med hjernetræningen, og efter et par måneder lagde hun natbleen fra den ene dag til den anden. Louise var meget glad for at gå hos Ann-Helen og var nærmest skuffet, da det ikke var nødvendigt mere?.

Ud over at natbleen blev lagt, oplevede vi også, at kvaliteten af Louises nattesøvn blev bedre. Hun var træt om aftenen og nem at lægge i seng, og vågnede frisk og veludhvilet om morgenen. Før hjernetræningen var det meget svært at få hende ud af sengen om morgenen. Derudover blev hendes koncentration bedre og den daglige lektielæsning begyndte at forløbe nemt. Det kan man ikke sige, at den gjorde før hjernetræningen. Det var på alle måder en god investering at sende Louise til hjernetræning. Tak for hjælpen, Ann-Helen."

Nedenfor ses brainmaps af Louise inden træning. Det fremgår af den røde farve at frontallapperne er underaktive.

c

”Min søn på 11 år har haft et forløb med EEG træning hos Ann-Helen.

Han har modtaget 41 træningssessioner. Vi påbegyndte træningen fordi min søn havde mange problemer i sin hverdag både i skolen og i fritiden. Han har haft en vanskelig start på livet. Vores søn er født ca. 8 uger for tidligt og vi adopterede ham da han var 5 måneder gammel.

Nogle af hans udfordringer er bl.a :

Han har altid haft en dårlig nattesøvn og vågnede flere gange om natten, lav udholdenhed og klarer ikke for højt aktivitetsniveau om dagen, lav frustrationstærskel, perioder med angst, svært ved sociale relationer, mange konflikter i skolen, motorisk uro og svært ved at holde koncentrationen og motivationen ved opgaver han ikke selv har valgt. Perioder med tics både motoriske og verbale.

I løbet af træningsperioden skete der forbedringer med vores søns trivsel på mange områder. Det første vi registreret var at hans udholdenhed til at klare sin hverdag blev markant bedre, han var ikke så træt og kunne klare flere aktiviteter uden at kollapse helt, hans nattesøvn blev også bedre. Lidt senere i træningsperioden forsvandt hans tics og han fik en bedre impuls hæmning som selvfølgelig gjorde at han klarede sig bedre i sociale relationer. Slut på forløbet var vi til skole/hjem samtale hvor vores søn fik rigtig meget ros. Han havde forbedret sig meget fagligt samt han var blevet bedre til at koncentrere sig og arbejde selvstændigt. Han forstyrrede heller ikke længere i timerne, mindre uro og bedre til at vente på hans tur.

Ind i mellem har det været hårdt for vores søn at skulle til træning flere gange om ugen. I starten var det 3 gange om ugen så gik vi ned til 2 gange om ugen og det var bedre for ham.

Det har været et rigtig positivt forløb. Der er sket mange forbedringer med vores søns trivsel på nogle områder hvor det har været rigtig svært at hjælpe ham på anden vis”

"Min søn på 8 år startet til hjernetræning efteråret 2015. På daværende tidspunkt kunne han ikke følge med i klasse undervisning med 9 elever i en klasse. Han sad bag en skærm og kunne ikke forstå kollektive beskeder fra læreren. Han stod ofte på stolen og kigget over skærmen eller sad nede under bordet. Han havde ca. 3 til 4 ned- smeltninger dagligt og var meget ked af at gå i skole. Han ønsket kun at skolen skulle brændte ned og han aldrig mere skulle derhen.

Hans lærer mente at det næsten var grænsen til børnemishandling at sætte ham i skole.

Min søn var meget ud-afreagerende - slog mig dagligt og kastet rundt med det der var nærmest- hvis noget var for svært eller krav for høje. Han kunne ikke overskue ændringer i dags-programmet. Han blev smidt uden for døren flere gange dagligt.

Nu i foråret 2016 er vi afsluttet med regelmæssig hjernetræning og min søn kan nu følge med i klasseundervisning, kan arbejde selvstændigt og forstå kollektive beskeder(han er dog lidt usikker og spørg lige læren for at være helt sikker nu). Fra at han kun kunne overskue at lave max. et regnestykke i timen, mangler han nu kun et regnestykke.

Han sidder stille i undervisningen og tier stille i timerne. Han kan både lave gruppe arbejde og kommer selv med input. Han er dog forsat udfordret med lavt selv værd og giver hurtigt op men prøver dog hvilket aldrig var en mulighed før.

Hjemme har vi nu max. 1 ned-smeltning om ugen og der bliver kun kastet med ting max. 1.gang hver 14 dag. Vi kan nu ændre i dagsprogram og det er ok for ham. Vi kan overraske ham uden ned-smeltning.

I forløbet med hjernetræning dukket ukendte ting frem og noget blev værre i en periode, mens han på andre områder fik en forbedring. I december/ januar var det angst der dukket op og så var det det der blev trænet på.

Skolen har fortalt os at vores barn er den i hans klasse der har flyttet sig mest fagligt og socialt og at han nu har en fremtid på skolen. Skolen har arbejdet hårdt på at vi skulle flytte ham væk. Men det er ikke nødvendigt mere da han ikke længere er en stor belastning for hans lærer.

I den sidste måned har jeg ikke hjemme undervist mit barn. Vi valgte at tage ansvar og sikre os hjemme at han var med fagligt. Derfor hjemmeunderviste jeg ham efter skole på den måde han kunne, og fandt selv undervisnings materiale der passet til ham. Nu kan han selv på skolen.

Min søn er i dag en dreng med overskud og godt humør og er nu "bare" en dreng på 8 år og med helt almindelige problemer som alle andre drenge på 8 år, noget jeg troet aldrig ville ske.

Som mor er jeg dybt taknemmelig for at jeg fandt hjernetraening.dk​"