Hjernetræning har stor effekt på PTSD
Den teknologiske udvikling har fart på. I dag har vi en effektiv mulighed for at træne hjernen kaldet neurofeedback. I udlandet har det i mange år været udbredt at træne hjernen til trivsel ved en række psykiske tilstande og diagnoser, måske bør vi i Danmark være mere åbne over for ny teknologi til at træne hjernen.
Hjernetræning kan føre til vedvarende ændringer i hjerneaktiviteten. I løbet af forløbet lærer hjernen at fungere på optimal vis. Træningsformen udnytter hjernens naturlige feedback- mekanismer. Klienten placeres foran en computerskærm, og får sat elektroder på hovedet.
I mere end ti år har psykologistuderende Nadia O’Neill´ forsøgt at få hjælp hos forskellige psykologer og psykiatere, og for et års tid siden får hun diagnosen kompleks PTSD. Hun er på daværende tidspunkt meget plaget af sine symptomer med angst og daglige panikanfald, søvnbesvær, svær tilbagevendende depression, koncentrationsbesvær og manglende evne til at være følelsesmæssig til stede, hvilket påvirker hendes sociale relationer. Nadia var ude at stand til at udføre daglige huslige opgaver eksempelvis som at lave mad, gøre rent.
Grundet en overaktivitet i hjernens smertecenter, så har Nadia ondt i kroppen og derfor konstant spænding i musklerne, hvilket giver træthed, men på samme tid er hendes hjerne for overaktiv til at kunne slappe af og sove.
Nadia studerer psykologi på Københavns universitet, og det var her igennem hun fik mulighed for at læse videnskabelige artikler omkring neurofeedback og PTSD. Hun ender med at kontakte Institut for hjernetræning, som har 20 års erfaring med neurofeedback i Danmark.
Psykologistuderende Nadia O’Neill´vv
Resultat af hjernetræning
Nadia har nu fået træning to gange om ugen i seks måneder, og har oplevet så god effekt, at hun nu endelig kan implementere de værktøjer, som hendes psykolog i sin tid præsenterede for Nadia. Før hjernetræning gik hun fra at have konstant angst med daglige panikanfald til at have langt færre. Hun kan langt bedre håndtere angsten i stedet for at blive overvældet. Til hverdag har hun ikke længere ondt i kroppen. Hverdagen fungerer nu igen, da hun kan planlægge, tage initiativ og få løst huslige opgaver.
Meningsløsheden som er kendetegnet ved depression, er væk.
”Nu kan jeg mærke mig selv som menneske i stedet for kun at mærke dårlig dommen, - det er ikke længere en kraftanstrengelse at være sammen med andre mennesker, hvor jeg tidligere talte sekunder til at jeg kunne isolere mig selv”
Senior Træner Ann-Helen Pettersen fra Institut for hjernetræning forklarer, at det der sker igennem hjernetræning er, at arosalniveauet bliver nedreguleret og hjerneaktiviteten i det limbiske system, som giver angst og depression bliver hæmmet. Samtidig styrker træningen de eksekutive funktioner, som er ansvarlig for evnen til at regulere følelser og adfærd, arbejdshukommelse og koncentration. Herigennem sættes en positiv proces i gang. Nedturene med angst og depression kommer sjældnere, bliver kortere og klienten falder ikke så langt ned og får erfaring med at angsten og depressionen ikke overvælder en. Dermed kan man møde dagen med krav og udfordringer, og bliver mere handlekraftig i situationer som ellers ville holde en tilbage, da livet ikke længere handler om at undgå situationer som kan fremprovokere angsten. Denne nye mestring giver nye positive erfaringer om at være i kontrol som lagres i langtidshukommelsen. Jo flere positive erfaringer, jo mere bliver de erfaringer, der er knyttet til traumet skiftet ud.
Nadia har inden opstart af træningsforløbet fået udarbejdet et brainmap, som skal danne grundlag for præcis træningsprotekol for den enkelte. Ud fra brainmappet får man et objektivt billede af en hjernes funktionelle tilstand. Samtidig giver målingerne før og efter et træningsforløb en objektiv dokumentation for forbedring af hjernen.
Hvorfor er det ikke mere udbredt?
Klinisk psykolog Ole Stjernholm anvender neurofeedback i behandlingen efter samme metode som Institut for hjernetræning. Han fortæller, at en af barriererne for at anvende neurofeedback i Danmark kan skyldes økonomi, eksempelvis i psykiatrien er der måske afsat 5-8 timer til en udredning og den resterende del er medicinsk behandling. For at komme i gang som træner kræver det stor faglig viden om hjernen samt teknologiforståelse af, hvordan man anvender systemet. Det optimale ville være at anvende neurofeedback i kombination med psykologisk vejledning for det skal selvfølgelig ikke stå alene.
”Det er godt med et forsigtighedsprincip når det gælder behandling af psykiske udfordringer, men i Danmark er vi konservative, når det gælder nye metoder. Eksempelvis tog det Danmark 10 år at godkende ADHD medicin Strattera på trods af, at USA havde flere år med gode resultater”.
- Klinisk psykolog Ole Stjernholm