Udtalelse fra en ung kvinde med PTSD og Asperger

Jeg kom til Insititut for hjernetræning fordi jeg kæmpede meget med ptsd. Jeg kunne få nogle heftige anfald og fik dem ret tit. Nu, har jeg kun haft en enkelt episode siden jeg startede med hjernetræning og den epsiode var ovenikøbet meget mindre slemt end før. Det betyder så meget for min hverdag. Jeg kan mere, jeg tør mere. Det er ret utroligt at man kan få sådan et stort effekt ved bare at se på et skærm. Ingen samtaler, ingen svære konfrontationer, men bare det med at styre film eller opgaver med sin hjerne.

Mange tak for hjælpen !
 


Klientudtalelse fra en ung dreng med Asperger

Hvis jeg nu forestiller mig at mit hoved er et fantasirige så vil tvangstankerne og den medfølgende angst være et stort ondsindet monster, som boede inde i en hule og nogen gange kom ud af hulen for at terrorisere riget. Indtil nu har det føltes som om det eneste jeg kunne gøre var at bruge en fakkel og et spyd til at tvinge monsteret tilbage i hulen. Men monsteret var der jo stadigvæk og kunne komme ud når som helst.

Nu hvor jeg har været igennem neurofeedbackbehandling føles det som om jeg har lænket monstret fast inde i dens hule. Så teknisk set er den der stadig  men den kan ikke længere komme ud og terrorisere riget igen. Så nu er der mere fred i fantasiriget end der har været i de sidste ti år.


En lægestuderende med PTSD som har fået 10 sessioner

En beretning fra en lægestuderende med PTSD som har fået 10 Neurofeedback-sessioner hos Institut for hjernetræning.
"Jeg vil gerne fortælle om min oplevelse med EEG - Træning hos Institut for hjernetræning hos Ann-Helen Pettersen.
Jeg er medicinstuderende på Københavns Universitet. Jeg lider af PTSD, angst og har koncentrationsbesvær og meget uro i kroppen. Jeg er gået hos psykolog i 3 år. Jeg havde meget svært ved at læse til mine eksamener pga. angst, kunne ikke koncentrere mig og fik angst under eksamen .

Efter at jeg har modtaget EEG-træning 10 gange, mærkede jeg meget hurtigt store forbedringer. Jeg har meget ro i kroppen, kan langt bedre håndtere min angst, og min koncentration er blevet meget meget bedre. Jeg gik fornyeligt op til en eksamen og var meget positiv overrasket over, at jeg havde ro i maven og klarede eksamenen meget godt.
Jeg er derfor meget glad og taknemlig for denne behandling og kan sagtens anbefalede den folk som har de samme problemer som mig, netop fordi behandlingen har ændret mit liv."

Tak for denne gang - det har virkelig været en fornøjelse at bære igennem dette forløb.


Klientudtalelse fra efterår 2021

Inden jeg startede hos Ann-Helen så vidste jeg at noget skulle forandres. Jeg havde lavet et fler årligt arbejde med mig selv gennem terapi forløb, meditation, træning etc. men på trods af at mange ting havde blevet bedre og mere stabile i mit liv så havde jeg stadig til tider stærke vredesudbrud som jeg ikke kunde kontrollere, stærke skyldfølelser for at det skede, perioder af stærk tvivl og angst der næsten fysisk kunde lamslå mig, let for at blive overvældet og føle at jeg var ved at miste kontrol, et behov at føle at jeg opfylde de høje krav jeg følte jeg selv og andre stillede til mig.
Jeg havde på dette tidspunkt læst mig frem til at, på trods at jeg ikke så mig selv som en traumatiseret person, min opførsel pegede i retning af at jeg stadig var fastlåst i trauma.

Jeg læste mig også frem til at hvis dette trauma var sket i ens tidlige barndom, hvilket var rigtigt i midt fald, så var neurofeedback en af de få bevidste terapi forløb der kunde råde bod på dette.
Efter 15 sessioner hos Ann-Helen kan jeg ærligt sige at udsigten er anderledes. Jag kan overskue langt mere, kan sige fra langt nemmere, ved hvornår min grænse er ved at blev nået og formår at kommunikere dette, de få gange jeg nu efterhånden bliver vred så hænger jeg ikke fast i skylden bagefter og kan hurtigt skifte gear og sige undskyld hvis jeg føler at jeg overreagerede, fanger mig selv i mine stunder af tvivl og angst og formår at være i det og mærke efter hvad der årsager det til det opløser sig selv, er langt mere tilstede og også langt mere bevidst om når jeg ikke er i nuet.

Det har haft en enormt positiv forandring på mit liv.
Jeg er stadig mig selv og det er stadig ting der skal arbejdes på herfra, men jeg føler at jeg nu langt mere selv kan lave det arbejde og at det faktisk er muligt at arbejde videre herfra. Jeg føler mig ikke længere fastlåst og det var netop mit store ønske.

arbejde med mig selv gennem terapi forløb, meditation, træning etc. men på trods af at mange ting havde blevet bedre og mere stabile i mit liv så havde jeg stadig til tider stærke vredesudbrud som jeg ikke kunde kontrollere, stærke skyldfølelser for at det skede, perioder af stærk tvivl og angst der næsten fysisk kunde lamslå mig, let for at blive overvældet og føle at jeg var ved at miste kontrol, et behov at føle at jeg opfylde de høje krav jeg følte jeg selv og andre stillede til mig.
Jeg havde på dette tidspunkt læst mig frem til at, på trods at jeg ikke så mig selv som en traumatiseret person, min opførsel pegede i retning af at jeg stadig var fastlåst i trauma.
Jeg læste mig også frem til at hvis dette trauma var sket i ens tidlige barndom, hvilket var rigtigt i midt fald, så var neurofeedback en af de få bevidste terapi forløb der kunde råde bod på dette.
Efter 15 sessioner hos Ann-Helen kan jeg ærligt sige at udsigten er anderledes. Jag kan overskue langt mere, kan sige fra langt nemmere, ved hvornår min grænse er ved at blev nået og formår at kommunikere dette, de få gange jeg nu efterhånden bliver vred så hænger jeg ikke fast i skylden bagefter og kan hurtigt skifte gear og sige undskyld hvis jeg føler at jeg overreagerede, fanger mig selv i mine stunder af tvivl og angst og formår at være i det og mærke efter hvad der årsager det til det opløser sig selv, er langt mere tilstede og også langt mere bevidst om når jeg ikke er i nuet.
Det har haft en enormt positiv forandring på mit liv.
Jeg er stadig mig selv og det er stadig ting der skal arbejdes på herfra, men jeg føler at jeg nu langt mere selv kan lave det arbejde og at det faktisk er muligt at arbejde videre herfra. Jeg føler mig ikke længere fastlåst og det var netop mit store ønske.

Jeg vil anbefale neurofeedback hos Ann-Helen for alle der kæmper med sig selve og gerne vil få hjælp til at komme videre og nyde ens liv og de stunder som livet består i.


Klient med langvarige symptomer efter hjernerystelse efter 15 sessioner

"Efter næsten to år med langvarig hjernerystelse gav jeg neurofeedback en chance. De første to sessions var helt klart de hårdeste men allerede efter den tredie mærkede jeg markant bedring. Mit daglige energi niveau blev meget bedre og både min hovedpine, spændingerne i mine øjne samt lydsensitivitet forsvandt stort set. Det er den behandling som klart har givet mig mest fremgang på kortest tid. Det har givet mig troen på at jeg kan blive rask og komme tilbage på arbejdsmarkedet igen, noget som jeg virkelig ser frem til."


Tilbagemelding fra en mor til to voksne børn der har gået til hjernetræning:

Den første udtalelse var maj 2020 efter hjernetræningsforløbet

Vores datter Maj på nu 19 år, har angst, ADHD og asperger.
Siden Maj blev 14 år er det gået ned ad bakke, fordi kravene til hende i takt med hendes alder selvfølgelig er steget. Hun startede med at få en depression og vi endte med en udredning der gav et helt andet svar end vi havde forventet, men som også gav rigtig god mening.

Det lyder som en anden reklame, men vi er så lykkelige for at vi hørte om hjernetræning, for inden vi gik i gang var maj meget afskåret fra omverden og vi viste faktisk ikke hvad vi skulle stille op for at hjælpe hende videre i livet. Hun var godkendt til en STU men kunne ikke møde selvom vi kørte hende. Hun fik en støtte/kontakt person som har brugt lang tid på at nå ind til hende og i det hele taget få hende til at rykke sig bare lidt.

Maj har i alt fået 35 træningstimer hos Institut for hjernetræning og det er svært at få armene ned, for Maj er ikke kun kommet ud af sin medicin men hun har fået et væsentlig bedre humør.
Der er stadig masser af udfordringer for hende, men livet er blevet meget lettere.
Vi kunne faktisk hurtigt mærke en ændring.

Tidligere kunne Maj Ikke kontakte sine veninder – nu skriver hun sammen med dem og har endda ringet et par gange. Hun gik meget sjældent med ind og handle - nu vil hun indimellem selv og med.
Blev på sit værelse når der var gæster, familie - det er stadig svært, men det sker oftere at hun sidder og hygger sig med os eller i det mindste hilser. Havde meget svært ved ændringer i planer - det kan stadig kræve lidt tænketid, men vi kommer hurtigt videre. Blev frustreret over alt, som ikke var en del af hendes plan
- nu kan vi ofte snakke fornuft.

Alle siger at Maj virker lettere, gladere og udstråler mod på livet og det gør selvfølgelig os alle glade og lettede.

Mange coronakram
Maj, Bente og Henning

Den næste udtalelse er fra september 2021:

Maj er helt ude af sin medicin for både angst og ADHD, ikke at hun fungerer perfekt, men hun har det faktisk bedre nu uden medicin.
Hun er flyttet hjemmefra hvilket er et kæmpe skridt, da hun stadig er ret afhængig os. Hun klarer sig og har langt mere mod på livet.

Ang. Rasmus kan vi mærke at hans humør og overskud er steget, han reagerer mere positiv og handler på eget initiativ.
Det virker som om hans hjerne bedre kan følge med i hvad der sker omkring ham og han er begyndt at danne sine egne meninger.

Man kan selvfølgelig sige at han også bliver ældre, men det er faktisk en markant udvikling i den periode han har gået hos Ann-Helen.
Faktisk så meget at han også virker lidt sikker og beslutsom omkring en uddannelse.

Han er langt mere uafhængig af os, hvor han tidligere ringede for at høre hvem han skulle kontakte og hvad han skulle sige, nu er han mere sikker og satser.
Bla. Sad vi og snakkede forsikring og midt i samtalen fandt han nr. til vores forsikringsselskab og ringede op til dem for at få en afklaring, det var ikke sket 2 mdr. tidligere.

Rasmus’ forarbejdnings hastighed ligger / lå meget lavt, og han kunne derfor ikke nå at danne sin egen mening eller finde svar når han fik et spørgsmål, han svarer derfor altid pr automatik med de ord han bliver konfronteret med. Vi kunne rigtig godt tænke os at få ham testet igen, da vores umiddelbare fornemmelse er at han har hævet sin forarbejdnings hastighed ved hjernetræning.


Mor til dreng på 8 år

"Min søn på 8 år startet til hjernetræning efteråret 2015. På daværende tidspunkt kunne han ikke følge med i klasse undervisning med 9 elever i en klasse. Han sad bag en skærm og kunne ikke forstå kollektive beskeder fra læreren. Han stod ofte på stolen og kigget over skærmen eller sad nede under bordet. Han havde ca. 3 til 4 ned- smeltninger dagligt og var meget ked af at gå i skole. Han ønsket kun at skolen skulle brændte ned og han aldrig mere skulle derhen.

Hans lærer mente at det næsten var grænsen til børnemishandling at sætte ham i skole.

Min søn var meget ud-afreagerende - slog mig dagligt og kastet rundt med det der var nærmest- hvis noget var for svært eller krav for høje. Han kunne ikke overskue ændringer i dags-programmet. Han blev smidt uden for døren flere gange dagligt.

Nu i foråret 2016 er vi afsluttet med regelmæssig hjernetræning og min søn kan nu følge med i klasseundervisning, kan arbejde selvstændigt og forstå kollektive beskeder(han er dog lidt usikker og spørg lige læren for at være helt sikker nu). Fra at han kun kunne overskue at lave max. et regnestykke i timen, mangler han nu kun et regnestykke.

Han sidder stille i undervisningen og tier stille i timerne. Han kan både lave gruppe arbejde og kommer selv med input. Han er dog forsat udfordret med lavt selv værd og giver hurtigt op men prøver dog hvilket aldrig var en mulighed før.

Hjemme har vi nu max. 1 ned-smeltning om ugen og der bliver kun kastet med ting max. 1.gang hver 14 dag. Vi kan nu ændre i dagsprogram og det er ok for ham. Vi kan overraske ham uden ned-smeltning.

I forløbet med hjernetræning dukket ukendte ting frem og noget blev værre i en periode, mens han på andre områder fik en forbedring. I december/ januar var det angst der dukket op og så var det det der blev trænet på.

Skolen har fortalt os at vores barn er den i hans klasse der har flyttet sig mest fagligt og socialt og at han nu har en fremtid på skolen. Skolen har arbejdet hårdt på at vi skulle flytte ham væk. Men det er ikke nødvendigt mere da han ikke længere er en stor belastning for hans lærer.

I den sidste måned har jeg ikke hjemme undervist mit barn. Vi valgte at tage ansvar og sikre os hjemme at han var med fagligt. Derfor hjemmeunderviste jeg ham efter skole på den måde han kunne, og fandt selv undervisnings materiale der passet til ham. Nu kan han selv på skolen.

Min søn er i dag en dreng med overskud og godt humør og er nu "bare" en dreng på 8 år og med helt almindelige problemer som alle andre drenge på 8 år, noget jeg troet aldrig ville ske.

Som mor er jeg dybt taknemmelig for at jeg fandt hjernetraening.dk​"


Beretning fra en mor:

”Min søn på 11 år har haft et forløb med EEG træning hos Ann-Helen.

Han har modtaget 41 træningssessioner. Vi påbegyndte træningen fordi min søn havde mange problemer i sin hverdag både i skolen og i fritiden. Han har haft en vanskelig start på livet. Vores søn er født ca. 8 uger for tidligt og vi adopterede ham da han var 5 måneder gammel.

Nogle af hans udfordringer er bl.a :

Han har altid haft en dårlig nattesøvn og vågnede flere gange om natten, lav udholdenhed og klarer ikke for højt aktivitetsniveau om dagen, lav frustrationstærskel, perioder med angst, svært ved sociale relationer, mange konflikter i skolen, motorisk uro og svært ved at holde koncentrationen og motivationen ved opgaver han ikke selv har valgt. Perioder med tics både motoriske og verbale.

I løbet af træningsperioden skete der forbedringer med vores søns trivsel på mange områder. Det første vi registreret var at hans udholdenhed til at klare sin hverdag blev markant bedre, han var ikke så træt og kunne klare flere aktiviteter uden at kollapse helt, hans nattesøvn blev også bedre. Lidt senere i træningsperioden forsvandt hans tics og han fik en bedre impuls hæmning som selvfølgelig gjorde at han klarede sig bedre i sociale relationer. Slut på forløbet var vi til skole/hjem samtale hvor vores søn fik rigtig meget ros. Han havde forbedret sig meget fagligt samt han var blevet bedre til at koncentrere sig og arbejde selvstændigt. Han forstyrrede heller ikke længere i timerne, mindre uro og bedre til at vente på hans tur.

Ind i mellem har det været hårdt for vores søn at skulle til træning flere gange om ugen. I starten var det 3 gange om ugen så gik vi ned til 2 gange om ugen og det var bedre for ham.

Det har været et rigtig positivt forløb. Der er sket mange forbedringer med vores søns trivsel på nogle områder hvor det har været rigtig svært at hjælpe ham på anden vis”


Mor til en pige på 9 år der har gået til hjernetræning

​"Da Louise som 9-årig stadig ikke havde lagt natbleen, kontaktede vi Ann-Helen og spurgte, om Hjernetræning ville kunne afhjælpe problemet. Ann-Helen lavede en brainmap på Louise. Brain mappen viste, at Louises frontallapper ikke var modnet, som de burde i hendes alder. Louise gik i gang med hjernetræningen, og efter et par måneder lagde hun natbleen fra den ene dag til den anden. Louise var meget glad for at gå hos Ann-Helen og var nærmest skuffet, da det ikke var nødvendigt mere?.

Ud over at natbleen blev lagt, oplevede vi også, at kvaliteten af Louises nattesøvn blev bedre. Hun var træt om aftenen og nem at lægge i seng, og vågnede frisk og veludhvilet om morgenen. Før hjernetræningen var det meget svært at få hende ud af sengen om morgenen. Derudover blev hendes koncentration bedre og den daglige lektielæsning begyndte at forløbe nemt. Det kan man ikke sige, at den gjorde før hjernetræningen. Det var på alle måder en god investering at sende Louise til hjernetræning. Tak for hjælpen, Ann-Helen."

Nedenfor ses brainmaps af Louise inden træning. Det fremgår af den røde farve at frontallapperne er underaktive.

1


Beretning fra en ung kvinde, som startede til hjernetræning 2 og et halvt år efter en alvorlig hjerneblødning:

​”Hjernetræningen har virket supermeget på min koncentration. I starten kunne jeg ikke holde koncentrationen eller lave noget uden at blive distraheret – det kan jeg nu. Jeg kunne slet ikke tænke en sammenhængende tanke, og det krævede en del energi at samle tankerne. Det gør det ikke nu. Nu kommer bare tankerne af sig selv. I starten kunne jeg ikke børste mine tænder uden at blive træt. I dag holder jeg mig vågen hele dagen og hjerneskadetrætheden er helt væk. Min hukommelse er også blevet meget bedre. I starten kunne jeg ikke huske noget som helst. Nu kan jeg have hele skemaet i hovedet. Jeg er også generelt blevet bedre til at huske små informationer. Det kognitive er blevet meget bedre. Efter blødningen røg jeg tilbage til et 3. klasses niveau, rent kognitivt. Nu er mine kognitive færdigheder kommet op på et 10. klasses niveau, er færdig med 10. klasse og har fået 10 i matematik. Nu skal jeg ind på HF inklusion, men ved endnu ikke hvad jeg skal studere videre derfra”.


​Klientudtalelse vedr. Jakob mistanke om diagnoserne ADHD og autisme

Jakob blev i maj 2013 på grund af udfordringer hjemme og i skolen, testet af PPR. Resultatet viste at han var normalt begavet. Men PPR havde mistanke om at Jakob led af en ADHD-problematik og/eller en diagnose indenfor autismeområdet. I maj 2014 blev han, efter henvisning af PPR i hans bopæl kommune, udrettet på børneambulatoriet for ADHD og autisme.

Bevilget hjernetræning af kommunen, som en kombinationsbehandling med medicin

Han starter derfor i efteråret 2014 op med medicinering. I oktober 2014 er han oppe på 36 mg Concerta. Medicinen har en vis effekt, men slet ikke den ønskede.  Derfor går Jakob over til Elvanse, med en dosering på 50 mg daglig.  Dette gav en rigtig god effekt på kernesymptomerne for ADHD, men han fik humørsvingninger, øget puls, nedsat appetit og gik alt for meget ned i vægt. Forældrene beskrev også drengen som robotagtig. 

I juni 2015 til mødet med børneambulatoriet fortæller Jakobs mor at hun savner sin glade dreng. Derudover lider han af manglende appetit. Derfor ændres medicineringen. Han går gradvis op i Strattera og gradvis ned i Elvanse. I efteråret 2015 ender han op med 40 mg Strattera (om aftenen), og 15 mg Elvanse (om morgenen).

Forældrene mener ikke den nye behandling fungerer optimalt. Jakob beskrives med stor uro, mange lyde og nedsat koncentration. Forældre vil derfor gerne at Jakob starter op med hjernetræning, hvis kommunen vil bevilge det. Børnelæge på børneambulatoriet lavede en udtalelse der understøttede forældrenes ansøgning til kommunen omkring hjernetræning. Børnelægen mente det ville være værd at prøve ud hjernetræning, da Jakob er meget svær at medicinere på grund af alvorlige bivirkninger.  

Børnelæge skriver følgende: ”Neurofeedback er i en del artikler beskrevet som havende god effekt på ADHD, andre har kun haft beskeden eller forbigående effekt. Vi afventer de store konkluderende undersøgelser, som vil ligge ud i fremtiden. På dette grundlag og da ”Jakob” har været så svær at hjælpe medicinsk, foreslår jeg, man kan overveje at vedrørende hans ADHD lade tvivlen komme Jakob til gode og lade ham afprøve denne behandling. Jeg er bekendt med, at andre kommuner også har givet støtte sådanne behandlinger”.  De får bevilget hjernetræning af kommunen, som en kombinationsbehandling med medicin.  Jakob starter op med hjernetræning i november 2015. Den 11/3/2016 mangler Jakob ca 15 træningssessioner. Han har da fået 25 træningssessioner.

God effekt af hjernetræning

Mor beskriver, at de mærker bedring i hjemmet. Mors oplevelse af hjernetræning: Bedre ro, kan bedre lytte, større overskud, større empati (mor bruger eksemplet at Jakobs lillebror havde taget hans fodboldkort, hvortil Jakob normalvis ville gå i affekt, men her blot siger "dét der er ikke okay"!) Jakob er bedre til at behovsudsætte og han er blevet betydelig bedre til at holde hyperaktiviteten.  

Derfor besluttede forældrene sig i 3-4 uger forinden at holde helt pause med Elvanse (om morgenen) og kun fortsætte med strattera (om aftenen), uden at hverken Jakob eller skolen vidste det. Forældrene oplevede at det fungerede godt. Men efter at Jakob og skolen fik det at vide, oplevede forældrene at det gik rigtig skævt. Mor oplevede at det for lærerne blev en "forklaring" selvom der var gået fire uger hvor de ikke vidste noget.

Der afholdes derfor netværksmøde på tirsdag d. 15. marts med skolen og PPR. Mor er bekymret for at skolen vil sige at de ikke kan rumme ham længere. Og forældrene overvejer også selv om det overhovedet er muligt. Der er tale om en specialskole og en friskole med stor rummelighed. En pædagog fra klubben oplever stor forskel Jakob i adfærd i hhv. klub og skole. Er bekymret, da hun i skolen ser en tillukket, urolig dreng.

Da Jakob havde haft en god vægtøgning siden han trappet ned af Elvanse og op i Strattera, besluttede børnelægen og forældrene at trappe helt ud af Strattera og op i Elvanse til 30 mg om morgenen. Han startede op med denne dosering den 6/4-16. Dette så ud til at virke fint. Virkede på hans ADHD-symptomer, gav ham overskud på det sociale område, og havde ingen bivirkninger (god appetit og søvn).

15/4-16: Mor oplever at det er som om Jakob har fået "mere plads "i sin tænkning. Han udviser større omtanke, større fleksibilitet, større evne til at udsætte behov og tage andres perspektiv. En dag hvor Jakob ville have hans mor til at ringe til en ven og lave en legeaftale, kunne moren svare: "nu er klokken for mange og de sidder og spiser, så skal jeg ikke forstyrre hende". Det ville mor ikke kunne gjort tidligere. Hun kan ligeledes sige "det taler vi om senere/når jeg kommer hjem" og det accepterer han. Ifølge den børnepsykiatriske evaluering har han har fin søvn. fin vægt, generelt sund og rask. Formel og emotionel kontakt er intakt, neutralt stemningsleje, ingen tvang eller angstsymptomer. Han virker glad og fremstår med overskud. Udviser kun lettere ADHD-symptomer. Er lidt afledelig og urolig under samtale, men kan støttes i den pædagogiske ramme. Samlet i tanke og tale. Fremstår ikke psykotisk.

29/11-16 Det går rigtig godt siger mor. Ifølge den børnepsykiatriske evaluering fremstår han med intakt formel og emotionel kontakt. Det gennemgående for Jakob er den ro, som er i ham. Han deltager samlet, koncentreret og fokuseret på at indgå i dialog. Er lettere pillende og har lettere motorisk uro, dog acceptabelt. Ingen angst og tvangssymptomer. Ingen øvrige forværring af ADHD kernesymptomer.

30/3-17: Næsten et år efter afslutning på hjernetræningsforløb scorer forældrene Jakob til at ligge indenfor normalområde indenfor alle eksekutive funktioner, også på initiering og organisering af materiale på BRIEF skemaet. Dette scorede Jakob højt på ved udredningen i 2014

Fra efteråret 2017 fratages Jakob den personlige støtte i skolen.

Den 22/3-18, er Jakob så velbehandlet og i god trivsel at der påtænkes afslutning af forløb på børneambulatorium. Børnelægens notater:” Når han evner at regulere sin egen adfærd igennem pæd. tilgang skole og hjem, der ikke er forhøjet score på ADHDs og ydermere positive beskrivelser (udover de 14 dage) samt ingen markant vægtøgning der ville indikere dosisøgning - er der ikke indikation for at ændre behandling. Forældrene ønsker hellere at opfølge med hjernetræningen end øge medicinen”.

Foråret 2019 får Jakob stadigvæk 30 mg Elvanse, den samme dosering siden 6/4 16. Ifølge forældre ville han i forhold til vægt og højde skulle haft ca 50-60 mg. Deres tolkning på dette, er at Jakob får halvdelen af den normale dosering. Alligevel går det ifølge forældrene stadigvæk rigtig godt. Jakob kan godt have perioder, hvor han har det svært socialt. Dette hænger oftest sammen med, at han er presset på andre områder, f.eks. fagligt. Vi har en aftale med hans lærer, om at han selv må sige fra, hvis han er for stresset. Han har stadigvæk lov til at gå ud fra klassen, når han skal arbejde med lektier. Musik hjælper ham rigtig meget.

Jakob udviser empati og har nære venner. Han er overhovedet ikke nær så impulsstyret som før hjernetræningen. Han kan stadigvæk godt være retfærdighedssøgende (at skal gå efter de regler der er stillet op) men forstår el misforstår når reglen fx vender sig i mod ham selv. Nogle gange oplever han uro, men har strategier for at afværge dette. Jakob læser bedre end før hjernetræning. Han blev trænet et par gange på den del af hjernen. Medicinen gør stadigvæk at Jakob ikke har den store appetit omkring frokosttid, men morgen og aftenmåltider er normalt. Jakob ligger over middel i dansk og matematik.

Brainmappet som blev lavet efter 25 sessioner viser også en markant forbedring. Der blev ikke lavet et brainmap efter afsluttet forløb.

Inden træning med lukkede øjne                                Efter 25 træningssessioner med lukkede øjne                   

CaptureCapture

Capture Capture

Inden træning med lukkede øjne                                   Efter 25 sessioner med lukkede øjne

CaptureCapture

Capture Capture
Capture Capture

Åbne øjne inden træning                                                      Åbne øjne efter 25 træningssessioner

Capture Capture

Åbne øjne inden træning                                                    Åbne øjne efter 25 sessioner

Capture Capture

Capture Capture

Capture Capture

CaptureCapture

  

_______________________________________________________________________________________

Brev fra forældre til en pige på 8 1/2 år

"Tak for en god behandling af vores datter. Vi kan varmt anbefale Neurofeedback da det har hjulpet os i vores familie.
Lidt om forløbet. Vores datter på nu 8 1/2 årvar indtil hun var 2 1/2 år gammel en helt almindelig glad pige. Hun har altid været en iagttager og skulle lige se nye steder an før hun "tøede op". Det var dog aldrig et problem at komme nye steder eller besøge venner og familie. Fødslen af hende var meget langvarigt og endte med kejsersnit fordi hun sat uhjælpelig fast på vej ud.

Da lillesøster lå i mors mave begyndte ændringerne. Vi kunne mærke at trods-alderen satte ind! Vi var meget opmærksomme på at vi var 3 og snart 4 i familien og forsøgte så godt vi kunne at forberede til, at lillesøster også skulle være en del af familien.

De sidste 2 mdr. af graviditeten var svære, idet mor ikke måtte løfte for meget. Mange ting skete i den næste tid. Vores datter blev storesøster, skiftede fra dagpleje til børnehave, blev ble- og sut fri og voldsommere. en pædagog i børnehaven sagde engang at når vores datter faldt, troede de at der var sket en kæmpe katastrofe !!!. Vi kunne mærke at de andre børn "kiggede skævt til hende". Vores læge kunne ikke henvise os til hjælp - blot Familierådgivningen i kommunen. Råd og vejledning derfra gav en kort bedring, men det hele blomstrede op igen. Igen til lægen uden held.

Ad omveje hørte vi om Bent Claësson (anerkendt Børnepsykiater) som "kunne noget" der havde hjulpet andre.

Vi startede med Holding for vores datter og hele familien. En udfordring og kæmpe lettelse at få det svære fødselsforløb beskrevet for vores datter, og samtidig se hendes reaktion på de oplevelser vi havde været igennem sammen. Da vi havde været igennem Holding og samtale med Bent Claësson 12 gange kunne vi konstatere at vi var kommet et stykke af vejen, men at der stadig var nogle "blokeringer" i hjernen hos vores datter. Derfor fik vi formidlet kontakt til Ann-Helen Pettersen i Institut for Hjernetræning i Roskilde.

Vi fik lavet et brainmap. Her kunne vi se forskellene mellem vores datters hjerne og gennemsnit hjerner i hendes alders gruppe. Specielt hendes koncentrationscenter og den følelsesmæssige del af hjernen skulle der arbejdes med.
Ved hjælp af den træning som vores datter nu har fået knap 40 gange af hos Institut for hjernetræning, kan vi se og mærke en gladere pige der nemmere kan løse konflikter og se når noget er "for sjov". Det var komplet umuligt for hende før denne træning og det gav mange konflikter i forhold til kammerater og os i familien.
Hun bliver stadig vred, men det er sjældent så voldsomt som før, og vi kan ofte tale hende hurtigt til ro igen. Det er tydeligt der er sket en bedring af hendes meget følsomme gemyt.

Det er bare så dejligt at få den oplevelse efter mange år hvor vi har søgt og søgt efter svar og løsning på vores fælles problem.

Stor tak til Ann-Helen!"​​


Runes hjernetræning i efteråret 2011

Rune er 10 år, går i 4. klasse og fik i 2009 via en psykiatrisk undersøgelse diagnosen ADD med opmærksomheds- og koncentrationsforstyrrelse og han viste autistiske træk. Han har haft 6-8 støttetimer om ugen i skolen siden 1. klasse. Særligt dansklæreren har efterspurgt støttetimer som følge af problemerne med opmærksomheden. Lektierne har været en udfordring for ham og os. Han er i høj grad faldet i staver,når han skulle lave lektier og de har taget meget lang tid. Ofte har vi måtte ”mandsopdække” ham under lektierne, for at de skulle blive færdige.Til skoleprøver har han i høj grad haft behov for støtte. Rune var selv opmærksom på, at han gik glip af en del information i skolen.

Rune fik lavet et brain-map. To områder var mørkeblå.

Efter ca. 8 ganges hjernetræning begyndte han at blive mere fokuseret samme dag og dagen efter. Efter yderligere nogle gange oplevede vi en mere stabil forbedring. Han begyndte at blive mere selvkørende med lektierne. Det gik op og ned, men i gennemsnit var der en forbedring. Han begyndte at blive i bedre humør, nærmest høj, efter træningen. Han havde ellers ikke været i dårligt humør før. Men nu var han mere ”ovenpå” og glad. Efter 18 gange blev der lavet et brainmap. Denne gang var det ene blå område blevet næsten normaliseret.

Ann-Helen fortsatte træningen på det andet område. Efter 30 gange blev der taget endnu et brain-map og denne gang var billedet inden for normalområdet – de 2 blå områder var blevet primært grønne. Vi fik i alt 34 hjernetræninger.

Vi var til skolehjem samtale i slutningen af hjernetrænings-forløbet. Den nye dansklærer gav udtryk for, at der ikke var behov for støttetimer i hans timer og der var ingen opmærksomhedsproblemer. Den nye matematiklærer afviste, at Rune havde opmærksomhedsproblemer i hendes timer, men da der var bevilget støttetimer, blev de brugt til at give Rune mere tid til at løse opgaverne, da han ind imellem var længere tid om at løse opgaverne end andre. Såvel dansklæreren som matematiklæreren gav Rune faglig ros. Samtidig havde Rune været op til en faglig test i dansk uden støtte, og havde klaret sig med et gennemsnitligt resultat.

Rune giver selv udtryk for, at han nu synes, at han er blevet meget mere opmærksom på, hvad der bliver sagt i skolen. Han kan ofte lave lektier alene nu og det er blevet sjældnere, at han falder i staver.

Vi er godt tilfredse med at have gennemgået hjernetræningsforløbet. Skolelivet og lektierne er blevet lettere for Rune.

Hilsen Jette (Runes mor)​ 


Kvinde på 21 år med OCD

"Hjernetræning har på mange måder ændret mit liv, og min livskvalitet. Da jeg begyndte til træning havde jeg store problemer med at få min hverdag til at hænge sammen, og jeg led af koncentrationsproblemer, tankemylder, hukommelsesbesvær og tvangstanker. Jeg havde endvidere svært ved at indgå i sociale sammenhænge, idet jeg havde tendens til at falde ind i mig selv, som følge af min manglende koncentrationsevne. 


Efter træningen er der kommet en helt anden tilstand af ro i mit hoved, der før var et stort tankemylder. Jeg har nemmere ved at koncentrere mig, min hukommelse er blevet bedre, og jeg har i det hele taget langt nemmere ved at strukturere min hverdag.

Tvangstankerne er der ikke længere, hvilket skyldes at hjernetræningen har øget min bevidsthed om egen tankevirksomhed. Jeg er derfor i stand til at træde ud af en tvangstanke, uden at lade mig dominere af den.

I forbindelse med mit studie har jeg også oplevet forbedringer, og min tilgang til det faglige stof, er blevet væsentligt bedre. Jeg forstår det jeg læser, og jeg er nu i stand til at gøre en bog færdig".

Nedenfor kan man se hendes brainmaps gennem træningsforløbet. I fra at delta- og theta-aktiviteten inden træning er alt for højt (helt op i den røde farve), ligger den efter 30 træningssessioner indenfor det normale område (den grønne farve viser det normale)."


54-årig mand med kronisk stress:

"Jeg har gået på Institut for hjernetræning i ca. 3 mdr. og har gennemgået følgende bemærkelsesværdige udvikling. Jeg kontaktede instituttet for at få behandling for mine stresssymptomer, og det indledende Brainmap viste, at min hjerne var så belastet, at jeg var på vej ind i en depressionsfase, så det var på høje tid at komme i gang med hjernetræningen.


I begyndelsen lå fokus på at kunne holde hjernebølgerne indenfor den rette zone (alfa) og undgå at falde i søvn. Dette optrænedes hurtigt og derefter kom en periode af mere bevidsthedsudvidende karakter med farvesyn, vægtløshed mv. Dette blev ved de følgende sessioner afløst af et mere terapeutisk forløb, hvor oplevelserne var af følelsesforløsende karakter.

Jeg er nu kommet ind i et mere meditativt forløb, med oplevelse af dyb ro og afstresning under og efter sessionerne og oplever et lang større overskud i min travle hverdag. Jeg føler at min hjerne langsomt er på vej mod en mere harmonisk balance, og jeg er fuld af fortrøstning om, at det videre arbejde med hjernetræning vil kunne opløse den stress i min krop og i mit sind, som jeg har ophobet igennem alt for mange år."


Her er lidt om vores oplevelse af at lade ”Sofie” gå til hjernetræning.

​"Min datter startede med at gå til hjernetræning hos Ann-Helen, da hun lige var fyldt 6 år. Hun var på det tidspunkt ret følelsesmæssigt ustabil. Det kom blandt andet til udtryk ved at hun mange gange dagligt kunne blive utroligt vred og jaloux, især på sin lillesøster på 2 år. Hun var desuden meget bange og ængstelig og ville f.eks. ikke tale med andre voksne end sine forældre, bedsteforældre og pædagoger. Hun kunne heller ikke være alene i et rum eller gå på toilettet selv. Hun havde også store problemer med at falde til ro om aftenen og skar tænder om natten. Derudover havde hun svært ved at lege alene uden assistance fra voksne, og hun krævede i det hele taget en stor grad af opmærksomhed.

Jeg kontaktede derfor Ann-Helen med det håb, at hun kunne hjælpe mig datter, så hun kunne få det bedre. Det var lidt et sats, da jeg ikke havde hørt om hjernetræning før og ikke vidste, hvor meget det kunne gøre for hende. Men jeg tænkte, at det var forsøget værd, hvis jeg på den måde kunne undgå, at hun skulle udredes og måske komme på medicin.

Og jeg må sige, at træningen har gjort underværker. Efter at have gået hos Ann-Helen i en måned forsvandt hendes tænderskæren om natten næsten fuldstændigt. Da hun havde gået der et par måneder, begyndte hun så småt at blive mere udadvendt og tale med folk, hun ikke kendte så godt. Fx kom der nogle gæster, som hun ikke kendte, og hvor hun normalt ville holde sig på lang afstand – nu hilste hun på dem, gav hånd og så dem i øjnene. Efter 6 måneders træning besøgte hun familie i Jylland, som ikke havde set hende i lang tid. Alle var meget overraskede over hendes åbenhed og udtrykte forbavselse over hvad der mon var sket. Denne udvikling fortsatte det næste halve år, og i dag er hun helt anderledes tryg ved at tale med voksne. Vreden og jalousien tog det lidt længere tid at få bugt med, men det er nu efter endt træning reduceret til et næsten helt normalt niveau ift. hendes alder. Hendes evne til at leve sig ind i fantasiverdener og opfinde lege er også blevet markant bedre, og hun er i dag i stand til at sidde selv og lege i længere tid. Hendes angst over for at være alene og gøre ting alene er også næsten helt væk – det er den ting, som det har taget længst tid at få væk, og det har krævet, at vi voksne støttede op om træningen ved at udfordre hende derhjemme. Men da vi begyndte på det, gik det til gengæld super hurtigt, og på bare en måned flyttede hun sig helt vildt.

Min datter har i alt gået hos Ann-Helen i et år ca. en-to gange om ugen, men i perioder også 3 gange om ugen, hvilket er lang tid. Men i dag er hun et helt andet barn, end da hun startede. Hendes udfordringer er næsten forsvundet, og hun er glad, udadvendt og meget mere tryg, end før vi startede træningen. Vores familieliv er også blevet meget bedre og mere harmonisk, og vi har fået mulighed for at gøre nogle ting, som vi ikke kunne have gjort for et år siden. Min datter vil nok altid være lidt ekstra sensitiv, men i dag tager sensitiviteten ikke magten fra hende, og den er på mange måder med til at gøre hende til noget særligt på en positiv måde. Så selvom det har været en stor investering – både tidsmæssigt og økonomisk – er det uden tvivl den bedste investering, vi har foretaget."


Klientudtalelse

Onsdag 10. oktober, 2018

​"Det første jeg oplevede var at sclerose trætheden blev væk. Tidligere orkede jeg ingenting, jeg var dødelig træt. Sådan har jeg det ikke mere og min attitude til livet er anderledes. Samtidig er jeg blevet mere almindelig træt fordi jeg laver mere. Tidligere ville jeg ikke have kunnet tage til hjernetræning…. Jeg ville ikke have orket at gå og jeg ville have været bange for at falde. Havde hellere ingen motivation eller lyst til noget, fordi jeg var så mentalt træt. Dette gør jeg heller ikke nu, men har mere gå på mod. Jeg havde slet ikke forventet at træningen kunne hjælpe på trætheden, men dette er det første der har ændret sig.

Så begyndte jeg at gå normalt, som når man svinger med armene, uden at sætte begge krykker foran mig, men at gå som når man svinger med armene. Jeg begyndte at føle mig mere tryg, og kunne holde balancen. Ellers klamrer jeg mig til to krykker. Ved ikke om det har noget med balancen at gøre eller gangen, da jeg kun støtter med en krykke frem for to når jeg flytter det ene ben.

Pludselig kunne jeg se helt klart, endnu mere klart end når jeg har briller på. Dette gik tilbage, men jeg kan nemt læse rulleteksterne når jeg koncentrerer mig uden briller, men jeg vil stadigvæk bruge briller. Dette er stor fremgang da jeg ikke har kunnet dette tidligere, og var afhængig af at bruge briller, da synet har taget skade fordi jeg har været blind tre gange tidligere (1980, 1981 og 1994). Efter 1980 og 1981 kom synet normalt tilbage, men efter 1994 blev synet svækket og jeg blev afhængig af læsebriller.

Sidste fredag efter træning oplevede jeg pludselig at jeg kunne løfte venstre ben. Det der sker når man går er, at man flekterer ankel, knæ og hofte. Dette gør venstre ben ikke, men er stift. Mit baglår virker hellere ikke, så knæet er stift/flekterer ikke/bøjer ikke når jeg går. Men dette gjorde knæet pludselig om aftenen og det gør det stadigvæk. Dette var virkelig et gennembrud. Tidligere har jeg slæbt benet fordi det har været stift, men nu bøjer knæet.

I forrige uge faldt jeg, og når jeg skal flytte benene gør det ondt. Når jeg så hviler benene er venstre ben urolig og spasmerne kommer og musklerne trækker sig. Så prøvede jeg at gå ind i samme tilstand som jeg gør når jeg laver hjernetræning, hvor jeg kan mærke at noget sker midt oppe på hovedet (der hvor benene er repræsenteret over den motoriske kortex), og visualiserer at jeg aktiverer dette område, og jeg opdagede at spasmen forsvandt. Hver gang jeg bevægede mig kom spasmen og hver gang de kom, gik jeg ind i den samme tilstand, og så forsvandt spasmerne. Dette får jeg mere og mere kontrol på, og nu er det noget jeg næsten gør automatisk/refleksagtigt uden anstrengelser.

Jeg har også meget lettere ved at falde i søvn. Jeg gør det samme som jeg gør for at få kontrol på spasmerne. Jeg lukker ned for alle tanker og falder i søvn med det samme.

Jeg føler at det hele har været der inde, men problemet har været at finde det frem."


En kvinde på 24 år med depression:

"Jeg har gået til hjernetræning i knapt 4 måneder nu, og det har gjort forskellige ting for mig.

Jeg føler at jeg er blevet mere nærværende, når jeg er sammen med mennesker. Jeg falder ikke så tit ind i mig selv og mine egne tanker længere, og jeg har det generelt bare meget bedre. Kort tid inden jeg begyndte på træningen, begyndte jeg også at tage medicin igen (jeg havde prøvet uden i nogle måneder, men det gik ikke). så det er selvfølgelig en del af forklaringen på, hvorvor jeg har fået det bedre. Nu skal jeg så til at trappe ned og se, hvordan det kommer til at gå.

Ud over at jeg har fået det bedre, har jeg også fået meget lettere ved at læse. Jeg har altid haft svært ved at læse særlig lang tid ad gangen - specielt avis - men der er der virkelig sket noget, efter jeg er begyndt på træningen."​​


63-årig mand med to hjerneslag, efter 40 sessioner med neurofeedback: ”Jeg blev bedre til at koncentrere mig og følte mig mere vågen, og spasmerne i min højre hånd forsvandt”.

Hans kone: ”Efter hans sidste slag, mistede han interessen for sine omgivelser, og var ude af stand til at styre sine følelser fra gråd til vræde. Tit blev han meget aggressiv. Gennem neurofeedback-forløbet fik han mere styr på sine følelser, aggressionsudbruddene blev mindre og kom sjældnere. Han begyndte også at interessere sig mere for sine omgivelser og at lege med sine børnebørn”.​​


a

Brainmaps inden træning


1

Brainmaps efter 20 sessioner


1

Brainmaps efter 30 sessioner


1

Brainmaps efter 30 sessioner


1

Brainmaps efter 20 sessioner


s

Brainmaps efter 30 sessioner