Hjernetræning med stor effekt
Børn i mistrivsel med svære psykiske udfordringer, men uden en egentlig diagnose, kan have svært ved at få den rette hjælp. De har svært ved at blive inkluderet i folkeskolen, men passer heller ikke ind i en specialskole. Det kan få store konsekvenser for barnet og familien ikke at få den rette hjælp. Måske bør man se hvad hjernetræning (neurofeedback) kan tilbyde og hvilken effekt hjernetræning kunne få i inklusionsdebatten.
”Det haft store konsekvenser at have et barn der ikke kan finde ud af at gå i skole og som har det så dårligt som Esther havde det. Det var umuligt at fastholde mit arbejde når jeg hele tiden ventede en opringning fra skolen, men nu ser jeg mere optimistisk på fremtiden”.’
- Katrine, Mor til Esther
I 2020 får Esther bevilliget et hjernetræningsforløb af Borgercenter Børn & unge i Københavns kommune. Det blev en bevilling på 40 træninger. Esthers sagsbehandler havde hørt om et andet barn, som opnåede gode resultater med neurofeedback, og var derfor åben overfor forslaget, da Esthers mor, Kathrine Flygare præsenterede muligheden. Kathrine havde brugt tid på at undersøge og læse videnskabelige artikler om neurofeedback.
“Man får elektroder på hovedet og så sidder man bare og ser en film eller en animation som man skal få til at bevæge sig. Det er ikke spor ubehageligt - allerede efter første behandling føltes det som om der blev klippet en snor over inde i min hjerne”.
Esther er en af de børn i Danmark som har kæmpet med psykiske udfordringer, hvor hun til sidst var så fastlåst, at hun havde svært ved at se mening med livet. Hun følte sig forkert og blev betegnet som vanskelig i skolen. Hun havde få færdigheder pga. svær ordblindhed og koncentrationsproblemer. På det tidspunkt var hendes opmærksomheds span et par minutter, hvor hun kunne fastholde koncentrationen. Dertil havde Esther problemer med følelsesregulering og hukommelsen og var meget kropslig urolig og forstyrrende, fordi hun konstant var i alarmberedskab.
Esthers vanskeligheder blev først tydelige da hun starter i skole. Det har faktisk været nemmere at få hjælp til Esthers søster som er diagnosticeret med autisme. Men Esther faldt ned mellem to stole. Hvilket betød at hun ønskede at blive udredt, så hun også kunne få noget hjælp.
”Jeg er uddannet som lærer og har arbejdet med specialundervisning i mange år, så jeg har masser af forudsætninger for at hjælpe mit barn, men dette her var sådan en fastlåst stress i hendes hjerne, som jeg ikke kunne hjælpe med”
Forkert skoletilbud
Overlæge på Bispebjerg hospital konkluderer, at Esther ikke har en diagnose. Heller ikke ADHD trods symptomerne kunne pege i den retning. Derimod har hun udviklet angst og depression som følge af stressende livsvilkår. På trods af manglende diagnose bliver Esther sendt i en gruppeordning i en folkeskole for børn med ADHD, da hun ikke kunne rummes i nuværende skole. Overlægen var meget uforstående overfor for den placering, som bliver foretaget af kommunen.
Esther trives ikke i ADHD tilbuddet, og da der bl.a. var forsøgt traumebehandling uden nævneværdige resultater, kunne Borgercenter Børne og unge godt se, at der ikke var nok tiltag til at få Esther i trivsel. Derfor blev Institut for hjernetræning kontaktet.
”Esther var svær ordblind, hvilket betød at hun udviklede en fobi for at læse”.
Hjernetræning kan føre til vedvarende ændringer i hjerneaktiviteten. I løbet af forløbet lærer hjernen at fungere på optimal vis. Træningsformen udnytter hjernens naturlige feedback mekanismer. Klienten placeres foran en computerskærm, og får sat elektroder på hovedet. Klienten har inden opstart af forløbet fået udarbejdet et brainmap, som der tages udgangspunkt i. På baggrund af dette brainmap fås et objektivt billede af en hjernes funktionelle tilstand, hvilket giver mulighed for at lave en præcis træningsprotekol for den enkelte. Samtidig giver målingerne før og efter et træningsforløb en objektiv dokumentation for forbedring.
Esther får god effekt af hjernetræningen
”Jeg ville ønske, at man ville tilbyde flere børn neurofeedback som dén der anvendes hos Institut for hjernetræning, da resultaterne har været overraskende, men også fordi de øvrige behandlingstilbud ikke har fået min datter i trivsel”.
Hjernetræningen har været så effektiv, at Esther er vendt tilbage til sin gamle folkeskole i en normalklasse. Normalt har børn svært ved at komme tilbage til folkeskolen efter at have været i specialtilbud, men da Esther har haft så god effekt af hjernetræningen, så har skolen accepteret en langsom tilbagevending. Esther kan nu læse ca. 20 min og har fået livsmodet tilbage og blevet bedre til at omgås andre og på mange måder er hun blevet et velfungerende barn.
Institut for hjernetræning, Ann-Helen Petterson fortæller, at grunden til at træningen har virket på ordblindhed er, at der har været trænet på venstre occipitale område, som er involveret i opfattelsen og genkendelsen af former og figurer, heriblandt den visuelle ordform. Derudover er der trænet på den prefrontale del af Esthers hjerne, som er involveret i eksekutive funktioner, heriblandt regulering af adfærd og følelser, arbejds- og korttidshukommelse og koncentration. Dette har gjort at Esther er blevet bedre til at regulere sine følelser og hendes opmærksomheds spændvidde er udvidet fra 1 minut til 20 minutter.
Hvorfor er det ikke mere udbredt?
Klinisk psykolog Ole Stjernholm anvender neurofeedback i behandlingen efter samme metode som Institut for hjernetræning. Han fortæller, at en af barriererne for at anvende neurofeedback i Danmark kan skyldes økonomi, eksempelvis i børnepsykiatrien er der måske afsat 5-8 timer til en udredning og den resterende del er medicinsk behandling. For at komme i gang som træner kræver det stor faglig viden om hjernen samt teknologiforståelse af, hvordan man anvender systemet. Det optimale ville være at anvende neurofeedback i kombination med pædagogisk vejledning til forældre og skole – for det skal selvfølgelig ikke stå alene.
”Det er godt med et forsigtighedsprincip når det gælder behandling af psykiske udfordringer, men i Danmark er vi konservative, når det gælder nye metoder. Eksempelvis tog det Danmark 10 år at godkende ADHD medicin Strattera på trods af, at USA havde flere år med gode resultater”. -Klinisk psykolog Ole Stjernholm