Tilbagemelding fra en mor til to voksne børn der har gået til hjernetræning:

Den første udtalelse var maj 2020 efter hjernetræningsforløbet

Vores datter Maj på nu 19 år, har angst, ADHD og asperger.
Siden Maj blev 14 år er det gået ned ad bakke, fordi kravene til hende i takt med hendes alder selvfølgelig er steget. Hun startede med at få en depression og vi endte med en udredning der gav et helt andet svar end vi havde forventet, men som også gav rigtig god mening.

Det lyder som en anden reklame, men vi er så lykkelige for at vi hørte om hjernetræning, for inden vi gik i gang var maj meget afskåret fra omverden og vi viste faktisk ikke hvad vi skulle stille op for at hjælpe hende videre i livet. Hun var godkendt til en STU men kunne ikke møde selvom vi kørte hende. Hun fik en støtte/kontakt person som har brugt lang tid på at nå ind til hende og i det hele taget få hende til at rykke sig bare lidt.

Maj har i alt fået 35 træningstimer hos Institut for hjernetræning og det er svært at få armene ned, for Maj er ikke kun kommet ud af sin medicin men hun har fået et væsentlig bedre humør.
Der er stadig masser af udfordringer for hende, men livet er blevet meget lettere.
Vi kunne faktisk hurtigt mærke en ændring.

Tidligere kunne Maj Ikke kontakte sine veninder – nu skriver hun sammen med dem og har endda ringet et par gange. Hun gik meget sjældent med ind og handle - nu vil hun indimellem selv og med.
Blev på sit værelse når der var gæster, familie - det er stadig svært, men det sker oftere at hun sidder og hygger sig med os eller i det mindste hilser. Havde meget svært ved ændringer i planer - det kan stadig kræve lidt tænketid, men vi kommer hurtigt videre. Blev frustreret over alt, som ikke var en del af hendes plan
- nu kan vi ofte snakke fornuft.

Alle siger at Maj virker lettere, gladere og udstråler mod på livet og det gør selvfølgelig os alle glade og lettede.

Mange coronakram
Maj, Bente og Henning

Den næste udtalelse er fra september 2021:

Maj er helt ude af sin medicin for både angst og ADHD, ikke at hun fungerer perfekt, men hun har det faktisk bedre nu uden medicin.
Hun er flyttet hjemmefra hvilket er et kæmpe skridt, da hun stadig er ret afhængig os. Hun klarer sig og har langt mere mod på livet.

Ang. Rasmus kan vi mærke at hans humør og overskud er steget, han reagerer mere positiv og handler på eget initiativ.
Det virker som om hans hjerne bedre kan følge med i hvad der sker omkring ham og han er begyndt at danne sine egne meninger.

Man kan selvfølgelig sige at han også bliver ældre, men det er faktisk en markant udvikling i den periode han har gået hos Ann-Helen.
Faktisk så meget at han også virker lidt sikker og beslutsom omkring en uddannelse.

Han er langt mere uafhængig af os, hvor han tidligere ringede for at høre hvem han skulle kontakte og hvad han skulle sige, nu er han mere sikker og satser.
Bla. Sad vi og snakkede forsikring og midt i samtalen fandt han nr. til vores forsikringsselskab og ringede op til dem for at få en afklaring, det var ikke sket 2 mdr. tidligere.

Rasmus’ forarbejdnings hastighed ligger / lå meget lavt, og han kunne derfor ikke nå at danne sin egen mening eller finde svar når han fik et spørgsmål, han svarer derfor altid pr automatik med de ord han bliver konfronteret med. Vi kunne rigtig godt tænke os at få ham testet igen, da vores umiddelbare fornemmelse er at han har hævet sin forarbejdnings hastighed ved hjernetræning.


Mor til dreng på 8 år

"Min søn på 8 år startet til hjernetræning efteråret 2015. På daværende tidspunkt kunne han ikke følge med i klasse undervisning med 9 elever i en klasse. Han sad bag en skærm og kunne ikke forstå kollektive beskeder fra læreren. Han stod ofte på stolen og kigget over skærmen eller sad nede under bordet. Han havde ca. 3 til 4 ned- smeltninger dagligt og var meget ked af at gå i skole. Han ønsket kun at skolen skulle brændte ned og han aldrig mere skulle derhen.

Hans lærer mente at det næsten var grænsen til børnemishandling at sætte ham i skole.

Min søn var meget ud-afreagerende - slog mig dagligt og kastet rundt med det der var nærmest- hvis noget var for svært eller krav for høje. Han kunne ikke overskue ændringer i dags-programmet. Han blev smidt uden for døren flere gange dagligt.

Nu i foråret 2016 er vi afsluttet med regelmæssig hjernetræning og min søn kan nu følge med i klasseundervisning, kan arbejde selvstændigt og forstå kollektive beskeder(han er dog lidt usikker og spørg lige læren for at være helt sikker nu). Fra at han kun kunne overskue at lave max. et regnestykke i timen, mangler han nu kun et regnestykke.

Han sidder stille i undervisningen og tier stille i timerne. Han kan både lave gruppe arbejde og kommer selv med input. Han er dog forsat udfordret med lavt selv værd og giver hurtigt op men prøver dog hvilket aldrig var en mulighed før.

Hjemme har vi nu max. 1 ned-smeltning om ugen og der bliver kun kastet med ting max. 1.gang hver 14 dag. Vi kan nu ændre i dagsprogram og det er ok for ham. Vi kan overraske ham uden ned-smeltning.

I forløbet med hjernetræning dukket ukendte ting frem og noget blev værre i en periode, mens han på andre områder fik en forbedring. I december/ januar var det angst der dukket op og så var det det der blev trænet på.

Skolen har fortalt os at vores barn er den i hans klasse der har flyttet sig mest fagligt og socialt og at han nu har en fremtid på skolen. Skolen har arbejdet hårdt på at vi skulle flytte ham væk. Men det er ikke nødvendigt mere da han ikke længere er en stor belastning for hans lærer.

I den sidste måned har jeg ikke hjemme undervist mit barn. Vi valgte at tage ansvar og sikre os hjemme at han var med fagligt. Derfor hjemmeunderviste jeg ham efter skole på den måde han kunne, og fandt selv undervisnings materiale der passet til ham. Nu kan han selv på skolen.

Min søn er i dag en dreng med overskud og godt humør og er nu "bare" en dreng på 8 år og med helt almindelige problemer som alle andre drenge på 8 år, noget jeg troet aldrig ville ske.

Som mor er jeg dybt taknemmelig for at jeg fandt hjernetraening.dk​"


Beretning fra en mor:

”Min søn på 11 år har haft et forløb med EEG træning hos Ann-Helen.

Han har modtaget 41 træningssessioner. Vi påbegyndte træningen fordi min søn havde mange problemer i sin hverdag både i skolen og i fritiden. Han har haft en vanskelig start på livet. Vores søn er født ca. 8 uger for tidligt og vi adopterede ham da han var 5 måneder gammel.

Nogle af hans udfordringer er bl.a :

Han har altid haft en dårlig nattesøvn og vågnede flere gange om natten, lav udholdenhed og klarer ikke for højt aktivitetsniveau om dagen, lav frustrationstærskel, perioder med angst, svært ved sociale relationer, mange konflikter i skolen, motorisk uro og svært ved at holde koncentrationen og motivationen ved opgaver han ikke selv har valgt. Perioder med tics både motoriske og verbale.

I løbet af træningsperioden skete der forbedringer med vores søns trivsel på mange områder. Det første vi registreret var at hans udholdenhed til at klare sin hverdag blev markant bedre, han var ikke så træt og kunne klare flere aktiviteter uden at kollapse helt, hans nattesøvn blev også bedre. Lidt senere i træningsperioden forsvandt hans tics og han fik en bedre impuls hæmning som selvfølgelig gjorde at han klarede sig bedre i sociale relationer. Slut på forløbet var vi til skole/hjem samtale hvor vores søn fik rigtig meget ros. Han havde forbedret sig meget fagligt samt han var blevet bedre til at koncentrere sig og arbejde selvstændigt. Han forstyrrede heller ikke længere i timerne, mindre uro og bedre til at vente på hans tur.

Ind i mellem har det været hårdt for vores søn at skulle til træning flere gange om ugen. I starten var det 3 gange om ugen så gik vi ned til 2 gange om ugen og det var bedre for ham.

Det har været et rigtig positivt forløb. Der er sket mange forbedringer med vores søns trivsel på nogle områder hvor det har været rigtig svært at hjælpe ham på anden vis”


Mor til en pige på 9 år der har gået til hjernetræning

​"Da Louise som 9-årig stadig ikke havde lagt natbleen, kontaktede vi Ann-Helen og spurgte, om Hjernetræning ville kunne afhjælpe problemet. Ann-Helen lavede en brainmap på Louise. Brain mappen viste, at Louises frontallapper ikke var modnet, som de burde i hendes alder. Louise gik i gang med hjernetræningen, og efter et par måneder lagde hun natbleen fra den ene dag til den anden. Louise var meget glad for at gå hos Ann-Helen og var nærmest skuffet, da det ikke var nødvendigt mere?.

Ud over at natbleen blev lagt, oplevede vi også, at kvaliteten af Louises nattesøvn blev bedre. Hun var træt om aftenen og nem at lægge i seng, og vågnede frisk og veludhvilet om morgenen. Før hjernetræningen var det meget svært at få hende ud af sengen om morgenen. Derudover blev hendes koncentration bedre og den daglige lektielæsning begyndte at forløbe nemt. Det kan man ikke sige, at den gjorde før hjernetræningen. Det var på alle måder en god investering at sende Louise til hjernetræning. Tak for hjælpen, Ann-Helen."

Nedenfor ses brainmaps af Louise inden træning. Det fremgår af den røde farve at frontallapperne er underaktive.

1


Beretning fra en ung kvinde, som startede til hjernetræning 2 og et halvt år efter en alvorlig hjerneblødning:

​”Hjernetræningen har virket supermeget på min koncentration. I starten kunne jeg ikke holde koncentrationen eller lave noget uden at blive distraheret – det kan jeg nu. Jeg kunne slet ikke tænke en sammenhængende tanke, og det krævede en del energi at samle tankerne. Det gør det ikke nu. Nu kommer bare tankerne af sig selv. I starten kunne jeg ikke børste mine tænder uden at blive træt. I dag holder jeg mig vågen hele dagen og hjerneskadetrætheden er helt væk. Min hukommelse er også blevet meget bedre. I starten kunne jeg ikke huske noget som helst. Nu kan jeg have hele skemaet i hovedet. Jeg er også generelt blevet bedre til at huske små informationer. Det kognitive er blevet meget bedre. Efter blødningen røg jeg tilbage til et 3. klasses niveau, rent kognitivt. Nu er mine kognitive færdigheder kommet op på et 10. klasses niveau, er færdig med 10. klasse og har fået 10 i matematik. Nu skal jeg ind på HF inklusion, men ved endnu ikke hvad jeg skal studere videre derfra”.


Klientudtalelse vedr. Jakob mistanke om diagnoserne ADHD og autisme

Jakob blev i maj 2013 på grund af udfordringer hjemme og i skolen, testet af PPR. Resultatet viste at han var normalt begavet. Men PPR havde mistanke om at Jakob led af en ADHD-problematik og/eller en diagnose indenfor autismeområdet. I maj 2014 blev han, efter henvisning af PPR i hans bopæl kommune, udrettet på børneambulatoriet for ADHD og autisme.

Bevilget hjernetræning af kommunen, som en kombinationsbehandling med medicin

Han starter derfor i efteråret 2014 op med medicinering. I oktober 2014 er han oppe på 36 mg Concerta. Medicinen har en vis effekt, men slet ikke den ønskede.  Derfor går Jakob over til Elvanse, med en dosering på 50 mg daglig.  Dette gav en rigtig god effekt på kernesymptomerne for ADHD, men han fik humørsvingninger, øget puls, nedsat appetit og gik alt for meget ned i vægt. Forældrene beskrev også drengen som robotagtig. 

I juni 2015 til mødet med børneambulatoriet fortæller Jakobs mor at hun savner sin glade dreng. Derudover lider han af manglende appetit. Derfor ændres medicineringen. Han går gradvis op i Strattera og gradvis ned i Elvanse. I efteråret 2015 ender han op med 40 mg Strattera (om aftenen), og 15 mg Elvanse (om morgenen).

Forældrene mener ikke den nye behandling fungerer optimalt. Jakob beskrives med stor uro, mange lyde og nedsat koncentration. Forældre vil derfor gerne at Jakob starter op med hjernetræning, hvis kommunen vil bevilge det. Børnelæge på børneambulatoriet lavede en udtalelse der understøttede forældrenes ansøgning til kommunen omkring hjernetræning. Børnelægen mente det ville være værd at prøve ud hjernetræning, da Jakob er meget svær at medicinere på grund af alvorlige bivirkninger.  

Børnelæge skriver følgende: ”Neurofeedback er i en del artikler beskrevet som havende god effekt på ADHD, andre har kun haft beskeden eller forbigående effekt. Vi afventer de store konkluderende undersøgelser, som vil ligge ud i fremtiden. På dette grundlag og da ”Jakob” har været så svær at hjælpe medicinsk, foreslår jeg, man kan overveje at vedrørende hans ADHD lade tvivlen komme Jakob til gode og lade ham afprøve denne behandling. Jeg er bekendt med, at andre kommuner også har givet støtte sådanne behandlinger”.  De får bevilget hjernetræning af kommunen, som en kombinationsbehandling med medicin.  Jakob starter op med hjernetræning i november 2015. Den 11/3/2016 mangler Jakob ca 15 træningssessioner. Han har da fået 25 træningssessioner.

God effekt af hjernetræning

Mor beskriver, at de mærker bedring i hjemmet. Mors oplevelse af hjernetræning: Bedre ro, kan bedre lytte, større overskud, større empati (mor bruger eksemplet at Jakobs lillebror havde taget hans fodboldkort, hvortil Jakob normalvis ville gå i affekt, men her blot siger "dét der er ikke okay"!) Jakob er bedre til at behovsudsætte og han er blevet betydelig bedre til at holde hyperaktiviteten.  

Derfor besluttede forældrene sig i 3-4 uger forinden at holde helt pause med Elvanse (om morgenen) og kun fortsætte med strattera (om aftenen), uden at hverken Jakob eller skolen vidste det. Forældrene oplevede at det fungerede godt. Men efter at Jakob og skolen fik det at vide, oplevede forældrene at det gik rigtig skævt. Mor oplevede at det for lærerne blev en "forklaring" selvom der var gået fire uger hvor de ikke vidste noget.

Der afholdes derfor netværksmøde på tirsdag d. 15. marts med skolen og PPR. Mor er bekymret for at skolen vil sige at de ikke kan rumme ham længere. Og forældrene overvejer også selv om det overhovedet er muligt. Der er tale om en specialskole og en friskole med stor rummelighed. En pædagog fra klubben oplever stor forskel Jakob i adfærd i hhv. klub og skole. Er bekymret, da hun i skolen ser en tillukket, urolig dreng.

Da Jakob havde haft en god vægtøgning siden han trappet ned af Elvanse og op i Strattera, besluttede børnelægen og forældrene at trappe helt ud af Strattera og op i Elvanse til 30 mg om morgenen. Han startede op med denne dosering den 6/4-16. Dette så ud til at virke fint. Virkede på hans ADHD-symptomer, gav ham overskud på det sociale område, og havde ingen bivirkninger (god appetit og søvn).

15/4-16: Mor oplever at det er som om Jakob har fået "mere plads "i sin tænkning. Han udviser større omtanke, større fleksibilitet, større evne til at udsætte behov og tage andres perspektiv. En dag hvor Jakob ville have hans mor til at ringe til en ven og lave en legeaftale, kunne moren svare: "nu er klokken for mange og de sidder og spiser, så skal jeg ikke forstyrre hende". Det ville mor ikke kunne gjort tidligere. Hun kan ligeledes sige "det taler vi om senere/når jeg kommer hjem" og det accepterer han. Ifølge den børnepsykiatriske evaluering har han har fin søvn. fin vægt, generelt sund og rask. Formel og emotionel kontakt er intakt, neutralt stemningsleje, ingen tvang eller angstsymptomer. Han virker glad og fremstår med overskud. Udviser kun lettere ADHD-symptomer. Er lidt afledelig og urolig under samtale, men kan støttes i den pædagogiske ramme. Samlet i tanke og tale. Fremstår ikke psykotisk.

29/11-16 Det går rigtig godt siger mor. Ifølge den børnepsykiatriske evaluering fremstår han med intakt formel og emotionel kontakt. Det gennemgående for Jakob er den ro, som er i ham. Han deltager samlet, koncentreret og fokuseret på at indgå i dialog. Er lettere pillende og har lettere motorisk uro, dog acceptabelt. Ingen angst og tvangssymptomer. Ingen øvrige forværring af ADHD kernesymptomer.

30/3-17: Næsten et år efter afslutning på hjernetræningsforløb scorer forældrene Jakob til at ligge indenfor normalområde indenfor alle eksekutive funktioner, også på initiering og organisering af materiale på BRIEF skemaet. Dette scorede Jakob højt på ved udredningen i 2014

Fra efteråret 2017 fratages Jakob den personlige støtte i skolen.

Den 22/3-18, er Jakob så velbehandlet og i god trivsel at der påtænkes afslutning af forløb på børneambulatorium. Børnelægens notater:” Når han evner at regulere sin egen adfærd igennem pæd. tilgang skole og hjem, der ikke er forhøjet score på ADHDs og ydermere positive beskrivelser (udover de 14 dage) samt ingen markant vægtøgning der ville indikere dosisøgning - er der ikke indikation for at ændre behandling. Forældrene ønsker hellere at opfølge med hjernetræningen end øge medicinen”.

Foråret 2019 får Jakob stadigvæk 30 mg Elvanse, den samme dosering siden 6/4 16. Ifølge forældre ville han i forhold til vægt og højde skulle haft ca 50-60 mg. Deres tolkning på dette, er at Jakob får halvdelen af den normale dosering. Alligevel går det ifølge forældrene stadigvæk rigtig godt. Jakob kan godt have perioder, hvor han har det svært socialt. Dette hænger oftest sammen med, at han er presset på andre områder, f.eks. fagligt. Vi har en aftale med hans lærer, om at han selv må sige fra, hvis han er for stresset. Han har stadigvæk lov til at gå ud fra klassen, når han skal arbejde med lektier. Musik hjælper ham rigtig meget.

Jakob udviser empati og har nære venner. Han er overhovedet ikke nær så impulsstyret som før hjernetræningen. Han kan stadigvæk godt være retfærdighedssøgende (at skal gå efter de regler der er stillet op) men forstår el misforstår når reglen fx vender sig i mod ham selv. Nogle gange oplever han uro, men har strategier for at afværge dette. Jakob læser bedre end før hjernetræning. Han blev trænet et par gange på den del af hjernen. Medicinen gør stadigvæk at Jakob ikke har den store appetit omkring frokosttid, men morgen og aftenmåltider er normalt. Jakob ligger over middel i dansk og matematik.

Brainmappet som blev lavet efter 25 sessioner viser også en markant forbedring. Der blev ikke lavet et brainmap efter afsluttet forløb.

Inden træning med lukkede øjne                                Efter 25 træningssessioner med lukkede øjne                   

CaptureCapture

Capture Capture

Inden træning med lukkede øjne                                   Efter 25 sessioner med lukkede øjne

CaptureCapture

Capture Capture