Senhjerneskade

​"Det første jeg oplevede var at sclerose trætheden blev væk. Tidligere orkede jeg ingenting, jeg var dødelig træt. Sådan har jeg det ikke mere og min attitude til livet er anderledes. Samtidig er jeg blevet mere almindelig træt fordi jeg laver mere. Tidligere ville jeg ikke have kunnet tage til hjernetræning…. Jeg ville ikke have orket at gå og jeg ville have været bange for at falde. Havde hellere ingen motivation eller lyst til noget, fordi jeg var så mentalt træt. Dette gør jeg heller ikke nu, men har mere gå på mod. Jeg havde slet ikke forventet at træningen kunne hjælpe på trætheden, men dette er det første der har ændret sig.

Så begyndte jeg at gå normalt, som når man svinger med armene, uden at sætte begge krykker foran mig, men at gå som når man svinger med armene. Jeg begyndte at føle mig mere tryg, og kunne holde balancen. Ellers klamrer jeg mig til to krykker. Ved ikke om det har noget med balancen at gøre eller gangen, da jeg kun støtter med en krykke frem for to når jeg flytter det ene ben.

Pludselig kunne jeg se helt klart, endnu mere klart end når jeg har briller på. Dette gik tilbage, men jeg kan nemt læse rulleteksterne når jeg koncentrerer mig uden briller, men jeg vil stadigvæk bruge briller. Dette er stor fremgang da jeg ikke har kunnet dette tidligere, og var afhængig af at bruge briller, da synet har taget skade fordi jeg har været blind tre gange tidligere (1980, 1981 og 1994). Efter 1980 og 1981 kom synet normalt tilbage, men efter 1994 blev synet svækket og jeg blev afhængig af læsebriller.

Sidste fredag efter træning oplevede jeg pludselig at jeg kunne løfte venstre ben. Det der sker når man går er, at man flekterer ankel, knæ og hofte. Dette gør venstre ben ikke, men er stift. Mit baglår virker hellere ikke, så knæet er stift/flekterer ikke/bøjer ikke når jeg går. Men dette gjorde knæet pludselig om aftenen og det gør det stadigvæk. Dette var virkelig et gennembrud. Tidligere har jeg slæbt benet fordi det har været stift, men nu bøjer knæet.

I forrige uge faldt jeg, og når jeg skal flytte benene gør det ondt. Når jeg så hviler benene er venstre ben urolig og spasmerne kommer og musklerne trækker sig. Så prøvede jeg at gå ind i samme tilstand som jeg gør når jeg laver hjernetræning, hvor jeg kan mærke at noget sker midt oppe på hovedet (der hvor benene er repræsenteret over den motoriske kortex), og visualiserer at jeg aktiverer dette område, og jeg opdagede at spasmen forsvandt. Hver gang jeg bevægede mig kom spasmen og hver gang de kom, gik jeg ind i den samme tilstand, og så forsvandt spasmerne. Dette får jeg mere og mere kontrol på, og nu er det noget jeg næsten gør automatisk/refleksagtigt uden anstrengelser.

Jeg har også meget lettere ved at falde i søvn. Jeg gør det samme som jeg gør for at få kontrol på spasmerne. Jeg lukker ned for alle tanker og falder i søvn med det samme.

Jeg føler at det hele har været der inde, men problemet har været at finde det frem."

Rune er 10 år, går i 4. klasse og fik i 2009 via en psykiatrisk undersøgelse diagnosen ADD med opmærksomheds- og koncentrationsforstyrrelse og han viste autistiske træk. Han har haft 6-8 støttetimer om ugen i skolen siden 1. klasse. Særligt dansklæreren har efterspurgt støttetimer som følge af problemerne med opmærksomheden. Lektierne har været en udfordring for ham og os. Han er i høj grad faldet i staver,når han skulle lave lektier og de har taget meget lang tid. Ofte har vi måtte ”mandsopdække” ham under lektierne, for at de skulle blive færdige.Til skoleprøver har han i høj grad haft behov for støtte. Rune var selv opmærksom på, at han gik glip af en del information i skolen.

Rune fik lavet et brain-map. To områder var mørkeblå.

Efter ca. 8 ganges hjernetræning begyndte han at blive mere fokuseret samme dag og dagen efter. Efter yderligere nogle gange oplevede vi en mere stabil forbedring. Han begyndte at blive mere selvkørende med lektierne. Det gik op og ned, men i gennemsnit var der en forbedring. Han begyndte at blive i bedre humør, nærmest høj, efter træningen. Han havde ellers ikke været i dårligt humør før. Men nu var han mere ”ovenpå” og glad. Efter 18 gange blev der lavet et brainmap. Denne gang var det ene blå område blevet næsten normaliseret.

Ann-Helen fortsatte træningen på det andet område. Efter 30 gange blev der taget endnu et brain-map og denne gang var billedet inden for normalområdet – de 2 blå områder var blevet primært grønne. Vi fik i alt 34 hjernetræninger.

Vi var til skolehjem samtale i slutningen af hjernetrænings-forløbet. Den nye dansklærer gav udtryk for, at der ikke var behov for støttetimer i hans timer og der var ingen opmærksomhedsproblemer. Den nye matematiklærer afviste, at Rune havde opmærksomhedsproblemer i hendes timer, men da der var bevilget støttetimer, blev de brugt til at give Rune mere tid til at løse opgaverne, da han ind imellem var længere tid om at løse opgaverne end andre. Såvel dansklæreren som matematiklæreren gav Rune faglig ros. Samtidig havde Rune været op til en faglig test i dansk uden støtte, og havde klaret sig med et gennemsnitligt resultat.

Rune giver selv udtryk for, at han nu synes, at han er blevet meget mere opmærksom på, hvad der bliver sagt i skolen. Han kan ofte lave lektier alene nu og det er blevet sjældnere, at han falder i staver.

Vi er godt tilfredse med at have gennemgået hjernetræningsforløbet. Skolelivet og lektierne er blevet lettere for Rune.

Hilsen Jette (Runes mor)​ 

”Hjernetræningen har virket supermeget på min koncentration. I starten kunne jeg ikke holde koncentrationen eller lave noget uden at blive distraheret – det kan jeg nu. Jeg kunne slet ikke tænke en sammenhængende tanke, og det krævede en del energi at samle tankerne. Det gør det ikke nu. Nu kommer bare tankerne af sig selv. I starten kunne jeg ikke børste mine tænder uden at blive træt. I dag holder jeg mig vågen hele dagen og hjerneskadetrætheden er helt væk. Min hukommelse er også blevet meget bedre. I starten kunne jeg ikke huske noget som helst. Nu kan jeg have hele skemaet i hovedet. Jeg er også generelt blevet bedre til at huske små informationer. Det kognitive er blevet meget bedre. Efter blødningen røg jeg tilbage til et 3. klasses niveau, rent kognitivt. Nu er mine kognitive færdigheder kommet op på et 10. klasses niveau, er færdig med 10. klasse og har fået 10 i matematik. Nu skal jeg ind på HF inklusion, men ved endnu ikke hvad jeg skal studere videre derfra”.