ADHD behandling

Vi har haft 2 piger i intensivt Neurofeedbaack-forløb hos Ann-Helen, Institut for hjernetræning. Og vi er
meget glade og taknemmelige for den udvikling, som begge piger har været igennem – 1000 tak. Vi kan kun
anbefale det til alle, der har ADHD som et livsvilkår.

På mange måder er ADHD et aktivt for vores piger, men der er situationer, hvor tingene bliver sværere, end
de behøver at være. (Jeg har ikke nævnt alt det positive for her er det udviklingen, der er interessant )

For begge piger gælder det, at de kun har ADHD, og at de begge er velmedicineret. Ud over det, har de haft
forskellige udfordringer – og det gør det endnu mere interessant i dette sammenhæng.
Her er et uddrag af pigernes udvikling:

Datter 1: 23 år – diagnosticeret med ADHD som 17 årig.

• Langt større koncentrationsevne – læser fx 100 sider ad gangen nu OG forstår og husker det læste. ”Popcorn-tanker” er ikke længere et issue, hvilket især ses på hendes skriftlige formuleringsevne. Den skriftlige fremstilling kommer fuldstændig jævnt og forståeligt – tidligere har man skulle kende hende for at forstå, hvad hun mente
• Bedre evne til at strukturere – overskuer mange opgaver ad gangen, er i stand til at strukturere dem og holde fokus på en ting ad gangen. Henter i dag energi i at have travlt og meget at se til – uden at det tager magten fra hende.
• Kan overskue flere ting på en gang – ser fx engelske film med tekster nu, og forstår handlingen. Tidligere har hun kun set danske film, fordi det var for svært at holde styr på både tekster og handling samtidig.
• Bedre til ”svære” ord – kan i dag sige ekspedienten. (Jeg har troet, at vi skulle leve med ek-spidenten hele livet )
• Bedre til at regulere kropsvarme – pludselig er hun begyndt at have strømper på. Det har hun aldrig haft før. Udendørspåklædning er blevet ”normal” – hun har aldrig haft uldundertøj på som barn, og har som ofte kørt på ski (i Norge) med åben jakke.
• 2. sprog – kæmpe udvikling! Har altid ment, at hun var meget dårlig til engelsk. Holder i dag flere møder om ugen på engelsk.
• Evnen til at berolige sig selv – har altid været i ”sine følelsers vold”. Er nu meget bedre til at være bekymret eller ked af det på ”et hensigtsmæssigt niveau”.
• Impulskontrol – KÆMPE fremskridt…… Er virkelig kommet til udtryk i en stor livsstilsændring, der har bevirket et vægttab på næsten 30 kg.
• Selvglæde – er i dag i stand til at glæde sig over egen indsats OG tage erfaringen med. Tidligere var selvglæde og -ros et øjebliksbillede, som hun havde glemt hurtigt igen.

Datter 2: 15 år – diagnosticeret med ADHD som 10 årig.

• Planlægning af handlinger – KÆMPE fremskridt. Kommer til udtryk flere steder – eksempelvis håndterer hun fuldstændig selv sin corona-skole (og gør det ifølge hendes lærere til perfektion). I efteråret skulle hun til 3 konfirmationer samme dag – det planlagde hun og gennemførte uden stres. Og fik selv arrangeret det, så det fysisk var muligt.
• Selvberoligelse – er blevet god til at forholde sig til situationerne. Hvis tingene ikke går hendes vej, hænger hun ikke længere fast i det. Hun forholder sig og kommer videre. (Har fundet en pyt-knap).
• Ændring i planer – har tidligere været en meget svær situation for hende. Har flere gange demonstreret, at hun er i stand til at forholde sig til en ny situation og selv finde løsningen.
• Arbejdshukommelse – er blevet meget, meget bedre. Får f.eks. topkarakter i problemregning hver gang. Kommer også til udtryk i forhold til læsning – er generelt blevet meget bedre til at forstå, hvad hun læser. Tidligere har det været en udfordring både at læse, huske og forstå samtidig.
• Stres-følelse – har historisk haft meget svært ved flere mundtlige beskeder samtidig. Så huskede hun kun den første. Ikke længere en udfordring.
• Selvglæde – tidligere har hun kunne glæde sig over, at nogle kom til hende for hjælp i en kort periode, så var det glemt igen. I dag er hun bevidst om egne stærke sider i f.eks. skolen, og har forventninger til sig selv fremadrettet om forbedringer. Tidligere synes hun ikke, at hun var god til nogle skoleting.
• 2. sprog – har rykket sig meget i engelsk. (Men det har hun ikke selv opdaget endnu – desværre )
• Handling vs konsekvens – er blevet meget bevidst om, hvorfor hun gør, som hun gør, og hvad der er hensigtsmæssigt i forskellige sammenhæng.
• Impulskontrol – er nu et ord, som findes for hende. Impulserne er der stadigvæk, men hun når at tage stilling til dem. Eksempelvis har hun besluttet, at det skal være slut med overforbrug af søde sager, og der skal mere træning ind i hendes liv. Hun kører det så imponerende – uden at det bliver fanatisk.
• Støj – hun nu i stand til aktivt at tage en beslutning om, at hun kan være i det. Kæmpe udvikling! Kan i dag komme i f.eks. BauHaus, Ikea og Bilka, hvilket har været en stor udfordring tidligere, fordi hun er blevet overvældet af alle lydene. (Kunne høre ALT – forskelligt musik i forskellige afdelinger, mennesker der snakkede, børn der græd, folk der gik forbi o.s.v.) I dag går vi ind og bliver enige om, at der ikke er nogen fare – kun os, der skal hygge os. Det er stadig overvældende – men i dag kan hun faktisk ”styre” sit alarmberedskab.

De allerbedste anbefalinger herfra, Birgitte

"Min datter startede med at gå til hjernetræning hos Ann-Helen, da hun lige var fyldt 6 år. Hun var på det tidspunkt ret følelsesmæssigt ustabil. Det kom blandt andet til udtryk ved at hun mange gange dagligt kunne blive utroligt vred og jaloux, især på sin lillesøster på 2 år. Hun var desuden meget bange og ængstelig og ville f.eks. ikke tale med andre voksne end sine forældre, bedsteforældre og pædagoger. Hun kunne heller ikke være alene i et rum eller gå på toilettet selv. Hun havde også store problemer med at falde til ro om aftenen og skar tænder om natten. Derudover havde hun svært ved at lege alene uden assistance fra voksne, og hun krævede i det hele taget en stor grad af opmærksomhed.

Jeg kontaktede derfor Ann-Helen med det håb, at hun kunne hjælpe mig datter, så hun kunne få det bedre. Det var lidt et sats, da jeg ikke havde hørt om hjernetræning før og ikke vidste, hvor meget det kunne gøre for hende. Men jeg tænkte, at det var forsøget værd, hvis jeg på den måde kunne undgå, at hun skulle udredes og måske komme på medicin.

Og jeg må sige, at træningen har gjort underværker. Efter at have gået hos Ann-Helen i en måned forsvandt hendes tænderskæren om natten næsten fuldstændigt. Da hun havde gået der et par måneder, begyndte hun så småt at blive mere udadvendt og tale med folk, hun ikke kendte så godt. Fx kom der nogle gæster, som hun ikke kendte, og hvor hun normalt ville holde sig på lang afstand – nu hilste hun på dem, gav hånd og så dem i øjnene. Efter 6 måneders træning besøgte hun familie i Jylland, som ikke havde set hende i lang tid. Alle var meget overraskede over hendes åbenhed og udtrykte forbavselse over hvad der mon var sket. Denne udvikling fortsatte det næste halve år, og i dag er hun helt anderledes tryg ved at tale med voksne. Vreden og jalousien tog det lidt længere tid at få bugt med, men det er nu efter endt træning reduceret til et næsten helt normalt niveau ift. hendes alder. Hendes evne til at leve sig ind i fantasiverdener og opfinde lege er også blevet markant bedre, og hun er i dag i stand til at sidde selv og lege i længere tid. Hendes angst over for at være alene og gøre ting alene er også næsten helt væk – det er den ting, som det har taget længst tid at få væk, og det har krævet, at vi voksne støttede op om træningen ved at udfordre hende derhjemme. Men da vi begyndte på det, gik det til gengæld super hurtigt, og på bare en måned flyttede hun sig helt vildt.

Min datter har i alt gået hos Ann-Helen i et år ca. en-to gange om ugen, men i perioder også 3 gange om ugen, hvilket er lang tid. Men i dag er hun et helt andet barn, end da hun startede. Hendes udfordringer er næsten forsvundet, og hun er glad, udadvendt og meget mere tryg, end før vi startede træningen. Vores familieliv er også blevet meget bedre og mere harmonisk, og vi har fået mulighed for at gøre nogle ting, som vi ikke kunne have gjort for et år siden. Min datter vil nok altid være lidt ekstra sensitiv, men i dag tager sensitiviteten ikke magten fra hende, og den er på mange måder med til at gøre hende til noget særligt på en positiv måde. Så selvom det har været en stor investering – både tidsmæssigt og økonomisk – er det uden tvivl den bedste investering, vi har foretaget."

"Hjernetræning har på mange måder ændret mit liv, og min livskvalitet. Da jeg begyndte til træning havde jeg store problemer med at få min hverdag til at hænge sammen, og jeg led af koncentrationsproblemer, tankemylder, hukommelsesbesvær og tvangstanker. Jeg havde endvidere svært ved at indgå i sociale sammenhænge, idet jeg havde tendens til at falde ind i mig selv, som følge af min manglende koncentrationsevne. 

Efter træningen er der kommet en helt anden tilstand af ro i mit hoved, der før var et stort tankemylder. Jeg har nemmere ved at koncentrere mig, min hukommelse er blevet bedre, og jeg har i det hele taget langt nemmere ved at strukturere min hverdag.

Tvangstankerne er der ikke længere, hvilket skyldes at hjernetræningen har øget min bevidsthed om egen tankevirksomhed. Jeg er derfor i stand til at træde ud af en tvangstanke, uden at lade mig dominere af den.

I forbindelse med mit studie har jeg også oplevet forbedringer, og min tilgang til det faglige stof, er blevet væsentligt bedre. Jeg forstår det jeg læser, og jeg er nu i stand til at gøre en bog færdig".
​
Nedenfor kan man se hendes brainmaps gennem træningsforløbet. I fra at delta- og theta-aktiviteten inden træning er alt for højt (helt op i den røde farve), ligger den efter 30 træningssessioner indenfor det normale område (den grønne farve viser det normale)."

"Tak for en god behandling af vores datter. Vi kan varmt anbefale Neurofeedback da det har hjulpet os i vores familie.
Lidt om forløbet. Vores datter på nu 8 1/2 årvar indtil hun var 2 1/2 år gammel en helt almindelig glad pige. Hun har altid været en iagttager og skulle lige se nye steder an før hun "tøede op". Det var dog aldrig et problem at komme nye steder eller besøge venner og familie. Fødslen af hende var meget langvarigt og endte med kejsersnit fordi hun sat uhjælpelig fast på vej ud.

Da lillesøster lå i mors mave begyndte ændringerne. Vi kunne mærke at trods-alderen satte ind! Vi var meget opmærksomme på at vi var 3 og snart 4 i familien og forsøgte så godt vi kunne at forberede til, at lillesøster også skulle være en del af familien.

De sidste 2 mdr. af graviditeten var svære, idet mor ikke måtte løfte for meget. Mange ting skete i den næste tid. Vores datter blev storesøster, skiftede fra dagpleje til børnehave, blev ble- og sut fri og voldsommere. en pædagog i børnehaven sagde engang at når vores datter faldt, troede de at der var sket en kæmpe katastrofe !!!. Vi kunne mærke at de andre børn "kiggede skævt til hende". Vores læge kunne ikke henvise os til hjælp - blot Familierådgivningen i kommunen. Råd og vejledning derfra gav en kort bedring, men det hele blomstrede op igen. Igen til lægen uden held.

Ad omveje hørte vi om Bent Claësson (anerkendt Børnepsykiater) som "kunne noget" der havde hjulpet andre.
​
Vi startede med Holding for vores datter og hele familien. En udfordring og kæmpe lettelse at få det svære fødselsforløb beskrevet for vores datter, og samtidig se hendes reaktion på de oplevelser vi havde været igennem sammen. Da vi havde været igennem Holding og samtale med Bent Claësson 12 gange kunne vi konstatere at vi var kommet et stykke af vejen, men at der stadig var nogle "blokeringer" i hjernen hos vores datter. Derfor fik vi formidlet kontakt til Ann-Helen Pettersen i Institut for Hjernetræning i Roskilde.
​
Vi fik lavet et brainmap. Her kunne vi se forskellene mellem vores datters hjerne og gennemsnit hjerner i hendes alders gruppe. Specielt hendes koncentrationscenter og den følelsesmæssige del af hjernen skulle der arbejdes med.
Ved hjælp af den træning som vores datter nu har fået knap 40 gange af hos Institut for hjernetræning, kan vi se og mærke en gladere pige der nemmere kan løse konflikter og se når noget er "for sjov". Det var komplet umuligt for hende før denne træning og det gav mange konflikter i forhold til kammerater og os i familien.
Hun bliver stadig vred, men det er sjældent så voldsomt som før, og vi kan ofte tale hende hurtigt til ro igen. Det er tydeligt der er sket en bedring af hendes meget følsomme gemyt.
​
Det er bare så dejligt at få den oplevelse efter mange år hvor vi har søgt og søgt efter svar og løsning på vores fælles problem.

Stor tak til Ann-Helen!"​​

​"Da Louise som 9-årig stadig ikke havde lagt natbleen, kontaktede vi Ann-Helen og spurgte, om Hjernetræning ville kunne afhjælpe problemet. Ann-Helen lavede en brainmap på Louise. Brain mappen viste, at Louises frontallapper ikke var modnet, som de burde i hendes alder. Louise gik i gang med hjernetræningen, og efter et par måneder lagde hun natbleen fra den ene dag til den anden. Louise var meget glad for at gå hos Ann-Helen og var nærmest skuffet, da det ikke var nødvendigt mere?.

Ud over at natbleen blev lagt, oplevede vi også, at kvaliteten af Louises nattesøvn blev bedre. Hun var træt om aftenen og nem at lægge i seng, og vågnede frisk og veludhvilet om morgenen. Før hjernetræningen var det meget svært at få hende ud af sengen om morgenen. Derudover blev hendes koncentration bedre og den daglige lektielæsning begyndte at forløbe nemt. Det kan man ikke sige, at den gjorde før hjernetræningen. Det var på alle måder en god investering at sende Louise til hjernetræning. Tak for hjælpen, Ann-Helen."

Nedenfor ses brainmaps af Louise inden træning. Det fremgår af den røde farve at frontallapperne er underaktive.

”Min søn på 11 år har haft et forløb med EEG træning hos Ann-Helen.

Han har modtaget 41 træningssessioner. Vi påbegyndte træningen fordi min søn havde mange problemer i sin hverdag både i skolen og i fritiden. Han har haft en vanskelig start på livet. Vores søn er født ca. 8 uger for tidligt og vi adopterede ham da han var 5 måneder gammel.

Nogle af hans udfordringer er bl.a :

Han har altid haft en dårlig nattesøvn og vågnede flere gange om natten, lav udholdenhed og klarer ikke for højt aktivitetsniveau om dagen, lav frustrationstærskel, perioder med angst, svært ved sociale relationer, mange konflikter i skolen, motorisk uro og svært ved at holde koncentrationen og motivationen ved opgaver han ikke selv har valgt. Perioder med tics både motoriske og verbale.

I løbet af træningsperioden skete der forbedringer med vores søns trivsel på mange områder. Det første vi registreret var at hans udholdenhed til at klare sin hverdag blev markant bedre, han var ikke så træt og kunne klare flere aktiviteter uden at kollapse helt, hans nattesøvn blev også bedre. Lidt senere i træningsperioden forsvandt hans tics og han fik en bedre impuls hæmning som selvfølgelig gjorde at han klarede sig bedre i sociale relationer. Slut på forløbet var vi til skole/hjem samtale hvor vores søn fik rigtig meget ros. Han havde forbedret sig meget fagligt samt han var blevet bedre til at koncentrere sig og arbejde selvstændigt. Han forstyrrede heller ikke længere i timerne, mindre uro og bedre til at vente på hans tur.

Ind i mellem har det været hårdt for vores søn at skulle til træning flere gange om ugen. I starten var det 3 gange om ugen så gik vi ned til 2 gange om ugen og det var bedre for ham.

Det har været et rigtig positivt forløb. Der er sket mange forbedringer med vores søns trivsel på nogle områder hvor det har været rigtig svært at hjælpe ham på anden vis”

"Min søn på 8 år startet til hjernetræning efteråret 2015. På daværende tidspunkt kunne han ikke følge med i klasse undervisning med 9 elever i en klasse. Han sad bag en skærm og kunne ikke forstå kollektive beskeder fra læreren. Han stod ofte på stolen og kigget over skærmen eller sad nede under bordet. Han havde ca. 3 til 4 ned- smeltninger dagligt og var meget ked af at gå i skole. Han ønsket kun at skolen skulle brændte ned og han aldrig mere skulle derhen.

Hans lærer mente at det næsten var grænsen til børnemishandling at sætte ham i skole.

Min søn var meget ud-afreagerende - slog mig dagligt og kastet rundt med det der var nærmest- hvis noget var for svært eller krav for høje. Han kunne ikke overskue ændringer i dags-programmet. Han blev smidt uden for døren flere gange dagligt.

Nu i foråret 2016 er vi afsluttet med regelmæssig hjernetræning og min søn kan nu følge med i klasseundervisning, kan arbejde selvstændigt og forstå kollektive beskeder(han er dog lidt usikker og spørg lige læren for at være helt sikker nu). Fra at han kun kunne overskue at lave max. et regnestykke i timen, mangler han nu kun et regnestykke.

Han sidder stille i undervisningen og tier stille i timerne. Han kan både lave gruppe arbejde og kommer selv med input. Han er dog forsat udfordret med lavt selv værd og giver hurtigt op men prøver dog hvilket aldrig var en mulighed før.

Hjemme har vi nu max. 1 ned-smeltning om ugen og der bliver kun kastet med ting max. 1.gang hver 14 dag. Vi kan nu ændre i dagsprogram og det er ok for ham. Vi kan overraske ham uden ned-smeltning.

I forløbet med hjernetræning dukket ukendte ting frem og noget blev værre i en periode, mens han på andre områder fik en forbedring. I december/ januar var det angst der dukket op og så var det det der blev trænet på.

Skolen har fortalt os at vores barn er den i hans klasse der har flyttet sig mest fagligt og socialt og at han nu har en fremtid på skolen. Skolen har arbejdet hårdt på at vi skulle flytte ham væk. Men det er ikke nødvendigt mere da han ikke længere er en stor belastning for hans lærer.

I den sidste måned har jeg ikke hjemme undervist mit barn. Vi valgte at tage ansvar og sikre os hjemme at han var med fagligt. Derfor hjemmeunderviste jeg ham efter skole på den måde han kunne, og fandt selv undervisnings materiale der passet til ham. Nu kan han selv på skolen.

Min søn er i dag en dreng med overskud og godt humør og er nu "bare" en dreng på 8 år og med helt almindelige problemer som alle andre drenge på 8 år, noget jeg troet aldrig ville ske.

Som mor er jeg dybt taknemmelig for at jeg fandt hjernetraening.dk​"